442 / 650
436
Bidrag til Københavns Topografi.
sten, der under Tiden løbe sammen, under Tiden grene
sig ud fra hverandre i tyndere Striber. Sandstriberne
ere som Regel Levninger af tidligere Brolægningers Bro
sand. Stundom kan man, navnlig i de Dele af Byen,
hvor Ildebranden rasede i 1728, endnu paa længere
Strækninger finde Brostenene siddende i Sandet, dæk
kede af Murgrus og Brandrester; dette gælder f. Ex.
Vester Voldgade udfor St. Pederstræde og de gamle
Gader, Lille St. Clemensstræde og Vombadstuestræde.
Opfyldningen, der er paaført siden 1728, er paa disse
Gader 3—4 Fod.
Jo længere man kommer ned imod den oprindelige
Jordoverflade, des tyndere blive som Regel Striberne af
Brosandet, og efterhaanden afløses de af Lerlag eller
Skærvelag, hvis de ikke helt forsvinde og erstattes af
en tynd Lagdeling af det Affaldslag, hvorved saavel de
ældste Gaders som de tilstødende Grundes Niveau efter
haanden er bleven hævet.
Men mærkeligt er det, at nederst i adskillige af den
gamle Bys Hovedgader træffes der, som Regel umiddel
bart paa det oprindelige Muldlag et V e ja n læ g , der er
udført af S t r a n d s t e n , et i vore Gaders Anlæg ret ene-
staaende Materiale, som er af betydelig bedre Kvalitet
end det, man har ofret paa Gaderne i de følgende Aar-
hundreder. Jeg skal i det Følgende samle de Iagttagelser,
der i Øjeblikket foreligge for mig om dette Forhold.
Ved Nedlægningen af Telefonkabler i N ø r r e g a d e i
1906 blev hele Gaden gennemgravet fra Gammel Torv
til Nørre Boulevard. Jeg foretog da sammen med Lærer
Rosenkjær en indgaaende Undersøgelse af den udgravede
Rende; senere har jeg i 1907 haft Lejligned til at sup
plere Undersøgelsen under Grundudgravningen for Tele
fonselskabets nye Bygning paa Nørregade Nr. 21—23,
ved hvilken Lejlighed den ældste Gades Vestside blev
blottet.