437 / 650
Bidrag til Københavns Topografi.
431
højere end i vore Dage. Han antager derfor, at Leret
er en hævet Søhund, og at Stensætningen er en Lan
dingsbro, skønt en gammel Vejbane, som han omtaler
at have fundet tæt derved paa Amagertorv, taler tyde
ligt imod hans Hypotese. Rimeligvis er Stensætningen
Fundamenter for en Række Bulhuse og svarer til de svære
Pæle i St. Clemens Kirke; Fyldlaget bliver da et Affaldslag
fra Bulhusenes Beboere. Naar man her har anvendt Sten
og ikke Træ som Underlag, kan dette meget naturlig
skyldes det lave Terrain, der var meget udsat for at
oversvømmes ved Højvande. Stenene hævede Husets
Gulv til Kote 5, altsaa saa højt, at de netop vilde gaa
fri for Vandet.
Den Bebyggelse, som dette Kulturlag bærer Vidne
om, kan næppe have strakt sig ret langt. I Købmager-
gade Nr. 26 ha r Rosenkjær nemlig fundet Murbrokker
i selve Muldlaget1), og i Pilestræde Nr. 11 har jeg selv
konstateret middelalderlige Bygningsrester, funderede paa
den naturlige Muld. I Læderstræde Nr. 11 ligger Ris
vejen, der fører mod Absalons Borg2), og som altsaa
stammer fra hans Tid, paa det uopfyldte naturlige Ter
rain, og det samme gælder de af Rosenkjær paaviste
middelalderlige Bygningsrester i Grundene Vimmelskaftet
Nr. 23, 43 og 22—243).
Der er desuagtet et Forhold, som kunde pege paa
en tidlig Bebyggelse i denne Egn. Medens Sognegræn
serne imellem Byens ældste fire Sogne ellers fulgte Hoved
gaderne, var der for Nikolaj Sogns Vedkommende en
Afvigelse. Sognets Grænse mod Frue Sogn gik langs
Købmagergade, saaledes at denne Gades Østside tilhørte
Nikolaj Sogn. Paa Vestsiden hørte Bebyggelsen til Frue
Sogn indtil omtrent ved Walkendorffsgade; her bøjede
Sognegrænsen bort fra Købmagergade, saaledes at Kar-
*) Fra cl. u. K. p. 77. 2) Fra d. u. K. p. 7. 8) Fra d. u. K. p.
8
, 11.