433 / 650
Bidrag til Københavns Topografi.
427
Dokumenter; den fandtes ikke ved Udgravningen af Hotel
Bristols Grund og er altsaa ikke fortsat saa langt mod
Vest. Det er da uden Tvivl dens Fortsættelse, der er
omtalt i Byens Regnskaber fra første Halvdel af det 16de
Aarhundrede, hvorefter Lauritz Andersen Smed i 1527
købte en Gaard ved Renden paa Vestergades Sydside
og Morten Smed i 1541 købte et Stykke af Renden og
satte sin Gavl derpaa. En nøjere Undersøgelse af disse
Ejendommes Beliggenhed viser, at de vare de to vest
ligste af St. Lucii Alters 4 Gaarde, som laa paa Sydsiden
af Gaden fra Hjørnet af Antikstræde mod Vest1), og
Renden blev inddraget i den vestlige Gaards Areal. Rime
ligvis ha r denne Gaard ligget i nuværende Vestergade 27.
Er denne Antagelse rigtig, da bliver Renden langs
St. Clemens Kirkegaard en Fortsættelse af Vestergades
Rende. St. Clemens Renden er omtalt to Gange i de
bevarede Aktstykker, første Gang i Jordebogen fra ca.
13752), hvor der nævnes en Jord tilhørende Peder Aages-
søn »prope fossam ecclesie Sancti Clementis«, altsaa for
modentlig i Mikkelbryggersgade eller i Lavendelstræde.
Anden Gang, Renden er nævnt, er i 1539, da Møller
Oluf Jakobsen købte en Jord, »som tilforn var Byens
Rende«3), og senere i 1545 et Stykke af St. Clemens
Kirkegaard, liggende vesten for hans Gaard og udenfor
den anden Jord, som han købte i 1539. I de følgende
Aar fandt liere Bortsalg Sted af St. Clemens Kirkegaards
Jord. Saaledes tilkøbte Professor Hans Guldsmed4), der
var bleven Ejer af Oluf Jakobsens Gaard, Hestemølle-
gaarden, sig i 1577 endnu et Stykke Jord mod Vest,
saaledes at han blev Nabo til Cliristiern Cliristiernsen.
Vest for ham havde Byfoged Rasmus Pedersen købt sig
en Ejendom af Kirkegaardens Jord, og hans Nabo var
x) K. D. I p. 338, 349, 529—30 samt K. D. VI. p. 20, 22. 2) K. D.
I. p. 109. s) K. D. I. p. 346, 347. 4) K. D. I. p. 354, 355.
29*