436 / 650
430
Bidrag til Københavns Topografi.
stræde. Geddes Kvarterkort af 1756 vise endnu Rendens
Areal som ubebygget Grund.
Medens de i det foregaaende beskrevne Forekomster
af murstensfri Muld aile stamme fra den vestlige Del
af den gamle By, er det ganske ejendommeligt, at den
eneste Iagttagelse af denne Art, som hidtil ha r foreligget
1 Literaturen, ikke skriver sig fra denne Egn, men der
imod fra den ældste Bys andet Brændpunkt, Grundene
ved Nikolaj Kirke.
Her omtaler Løjtnant S. F r i t z 1), der i 1862 foretog
nogle Jordbundsundersøgelser ved et Kloakanlæg i Køb-
m a g e r g a d e , at der paa en Strækning af 70 Alen mellem
Østergade og Silkegade fandtes en enkelt Række store
Sten. Paa den Strækning, der var Østergade nærmest,
laa Stenene tæt sammen, alene med en flad Side opad,
saaledes at deres Overflade laa i Kote 5. De næste 12
Fod nærmest Silkegade bestod af mindre Sten, lagte
med ca. 1 Fods Afstand og med Overfladen i Kote 6.
Nærmest Østergade naaede Stenene ned i det faste Ler,
som ligger i Kote 2,25 a 3,o Fod. Højere oppe mod
Silkegade, hvor Leret ligger i Kote 4,o Fod, var der
muldagtig Fyld under Stenene. Alle Sten vare afstivede
ved en Pakning af mindre Sten. »I Opfyldningen, der
laa over, ved Siden af og tildels ind under denne Række
Stene, fandtes ingen Murbrokker, hvorimod den sorte
Masse indeholdt Indblandinger af Læderstumper og
navnlig en Mængde Knogler omkring de øverste Sten.«
Fritz angiver ingen Maal for dette Fyldlags Tykkelse,
men det ses let, at det ved Østergade maa anslaas til
2 å 2,75 Fod, det naturlige Muldlag indbefattet.
Fritz nærer den mærkelige Anskuelse, at denne
Stensætning stammer fra en T id , da Kystlinien laa
*) Qvartalsberetning for Industriforeningen i København 1862,
p. 65 ffg.