Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
75
I Ligstuen anbringes en Klokke, som gaar ind til
Graverens Værelse. Klokkestrængen vedhæftes den Dødes
Hænder, saaledes at den ringeste Bevægelse sætter Klok
ken i Gang til at give Lyd. Over Liget anbringes tvende
store Bøjler og over disse et stærkt Næt, som fastgøres,
at Liget ej skal falde ud af Kisten, om det kom til Live,
og dog kan have fri Bevægelse derunder. Midt i Loftet
er et Trækrør, hvorved Ligdunsterne kan fare ud gen
nem Husets Gavl.
Angaaende Nr. 4 og Slutningen, da overlades det i
hvert Tilfælde til Vedkommende, om de selv vil besørge
Lysningen i Ligstuen, eller om de hellere vil, at den i
Forslaget omtalte Lampe skal bruges mod 2 Sk. Beta
ling for hver Time til Kirken, ligesom det henstilles til
deres frie Valg, om de paa egen Bekostning vil lade den
formentlige Skindøde bevogte eller betjene dem af de
foreslagne Bestemmelser.
Som man ser, kunde Liget baade bringes ind mel
lem Søjlerne1) i Forhallen, fra hvilken der i Sidevæggen
førte en Dør ind til Ligstuen, eller gennem Gaarden,
hvor der altsaa ogsaa ind til Ligstuen har været en Dør,
som lukkedes 1823, da det nuværende Vindue indsattes.
Ligstuen er vistnok aldrig blevet meget benyttet.
Det er sikkert kun faa Lig, som indsattes der midler
tidig, medens Graven istandsattes eller muredes, der er
jo kun forholdsvis faa saadanne murede Begravelser paa
Kirkegaarden; og Skindøde — ja, der var maaske flere
af den Slags dengang end nu ; men det er dog til at
haabe, at intet Lig er kommet til Live igen og har for
styrret Graverens Nattero med sin uhyggelige Ringen.
Brugen er vistnok blevet sjældnere og sjældnere, og ved
Aarliundredets Midte er den i alt Fald helt ophørt. I
*) Mellemrummet mellem Søjlerne er nede ved Jorden ea. I 1/*
Alen, højere oppe henved 2 Alen, saa at en Kiste let kan komme
igennem, men der kan rigtignok ikke gaa nogen ved Siderne af Ki
sten og bære den. Det højtidelige maatte jo opgives, naar Kisten saa
ledes skulde slæbes ind.