83 / 650
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
77
Del af Kirkegaarden, naar den om Eftermiddagen er
lukket, da det allerede nu sporedes, at dette Opsyn
manglede (den havde været beboet indtil 1898 af Graver
W. Hattinge); desuden skulde der være Materialhus,
Spiserum for Kirkegaardens Arbejdere m. m. samt en
Planteskole til Beplantningen af Gravstederne og en Have
rned Havestue for Graveren. Men Borgerrepræsentatio
nen vilde have den gamle Bygning eller i alt Fald Por
talen bevaret, da den var karakteristisk, passede til Om
givelserne og nu engang hørte med til Kirkegaardens
Fysiognomi. Det var navnlig J. Jensen (den nuv. Borg
mester) og Harald Bing, der var dens Talsmænd. Der
blev nedsat et Udvalg, og medens Stadsarkitekten (L. P.
Fenger) paa det stærkeste udtalte sig mod Bygningen,
idet han erklærede, at der ikke var en eneste arkitek
tonisk Enkelthed, paa hvilken han kunde se med Glæde,
og sammen med Magistraten hævdede, at den var værdi
løs som Kunstværk, fik Udvalget fra Arkitekterne H. B.
Storck, V. Dalilerup, Martin Borcli og Martin Nyrop, hvis
Mening det afæskede, Udtalelser i en helt modsat Ret
ning, og alle sluttede sig til Udvalget i den Anskuelse,
at Bygningen burde bevares.
Af disse Skrivelser (der findes i Borgerrepræsenta
tionens Arkiv) skal jeg fremdrage enkelte Ytringer.
Storck skriver, at den ubetinget bør bevares og gives
en passende og hensynsfuld Istandsættelse; den passer
fortrinlig til Omgivelserne, og selv
0111
den i Øjeblikket
ikke vurderes efter Fortjeneste, vil man sikkert senere
være Borgerrepræsentationen taknemlig for dens Beva
relse. Dahlerup siger, at den græske Portal bør bevares,
mindre fordi den er et egentligt Kunstværk, end fordi
den maa betragtes som et ret interessant Mindesmærke
0111
en svunden Tids Smag, og fordi den nu engang
hører med til Kirkegaardens Fysiognomi. Borch mener,
at Portalen med den bagvedliggende Hal ikke uden