88 / 650
82
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
Afvigelse er der ganske sikkert. For det første er der
Tilbygningen midt paa Skraataget over Graverboligen,
hvorved der fremkommer en l.S a l. Den kan ikke have
været der fra Begyndelsen. I det mindste er den ikke
nævnt i Bangs Beskrivelse fra 1805. Her taler han kun
0111
4 Værelser — nu er der kun 3, da det fjerde er taget
til Trapperum — og Køkken foruden Ligstuen, som alle
ligger i Stuen; hvis der havde været 3 Værelser ovenpaa,
havde han naturligvis ogsaa nævnt dem. Hvornaar denne
Tilbygning er foregaaet, har jeg ikke kunnet finde. Der
næst laa der indtil 1900 bagved Graverboligen to ejen
dommelige, ret maleriske Bindingsværksbygninger, en
Slags Pavilloner, hver bestaaende af et lille Taarn med
Pyramidetag og en Udbygning (omtrent som en Kirke
med Taarn og Skib); den ene ses helt paa Billedet S. 81.
De afgrænsede Gaarden, og Indkørslen til denne har
utvivlsomt i tidligere Dage været mellem dem. Har
disse Udhuse, der brugtes som Brænderum, Hønsehus
osv., været der fra Begyndelsen? Hører de maaske til
det ekstraordinære Arbejde, som Thrane udførte efter
Bangs Anvisning? Eller stammer de fra 1823, da der
foretoges flere Forandringer ved »Ligstuen for de Skin
døde«? De kan vistnok i alt Fald ikke være meget yngre
end selve Bygningen.1)
Ove Malling skrev i 1806 under Bangs Portræt, der
er tegnet og stukket af A. Flindt, og som findes i »Bi
bliothek for Læger«, 1810:
I Tale, Tanke klog og blid,
i Kald, i Venskab tro,
han ofred Æsculap sin Flid
og Muserne sin Ro.
*) Paa den Grundtegning af Kirkegaarden, som findes i »Vejviser
til Familiebegravelserne paa Assistens Kirkegaardene uden for Staden
Kjøbenhavns Nørreport«, udgivet 1831 anonym t af Oberst O. N. Olsen,