Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
87
1793, og ved kgl. Resolution af 27. Nov. 1794 nedsattes
Kommissionen om Hospitalsbygningerne. Men denne
kom allerede i sit første Møde i Jan. 1795 til det Resul
tat, at Kirkerups Projekt ikke vilde svare til Udgifterne
(ca. 36,000 Rd.), og at man maatte søge et andet Sted
til at opføre et helt nyt Hospital, da det gamle var alt
for usundt paa Grund af Fugtighed. Et saadant andet
Sted havde man alt i længere Tid gaaet paa Jagt efter.
Der var Tale baade om Rlaagaard paa Nørrebro, som var
i Statens Eje fra 1780, og hvor Seminariet havde Plads,
og om Kvæsthuset i Kvæsthusgade; den sidste Plan vakte
stærkt Røre i Kvarteret, og Beboerne indgik 5. Juni 1793
med en Ansøgning til Kongen om, at de dog endelig
maatte blive fri for »Pesthuset«. Magistraten foreslog
ogsaa Kommissionen at købe Ejendommen Rolighed (tid
ligere »Schwennandsdahl«) uden for Østerport. Endelig
faldt man til Ro ved Magistratens Tilbud om at over
lade Hospitalet det Hjørne af Nørrefælled, der laa bag
ved Jødekirkegaarden ud til Jagtvejen, altsaa lige over
for Assistens Kirkegaard, og Harsdorff, der selv var Med
lem af Kommissionen, paalog sig Hvervet at udføre Teg
ningerne til det nye Hospital. Imidlertid kom Kjøben
havns Ildebrand i Jun i 1795; den gav Folk andet at
bestille og standsede Kommissionens Arbejde. Først i
Marts 1797 genoptog den det og forfattede da en flere
Alen lang Betænkning, »Resultatet«, hvis Hovedindhold
var, at Harsdorff skulde udføre Tegningerne til det nye
Hospital, hvis Bygninger alle skulde være af Grundmur
og ligge paa det omtalte Sted paa Fælleden. I Juli 1798
indsendte HarsdorffTegningerne til Kommissionen. Disse,
der, ligesom Kirkerups ovennævnte Tegninger, endnu fin
des i Raadstuearkivet, bestaar af to Planer, der foruden
Grundplan af hele Bygningskomplekset m. m. viser en
Opstalt af Hovedfacaden ud til Landevejen; den er i to
Etager med Kælder og med et Midtparti med Fronton,