96 / 650
90
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
Men man forhastede sig heller ikke nu ; først 1816 aab-
nedes Sindssygeanstalten her.
Sagaen om det nye T u g t h u s strækker sig vel ikke
over saa mange Aar, men den er næsten ligesaa be
drøvelig i sin Udgang (Kancelliets Forestillinger a l 'l l . Maj
1804 og 3. Ju li 1807 og kgl. Resolution af 17. Ju li 1807,
i Rigsarkivet).
Paa Foranledning af en Forestilling fra Kancelliet
i 1803 bestemte en kgl. Resolution af 23. Jun i, at der i
Stedet for Børnehuset paa Christianshavn eller, som det
kaldtes fra 1790, Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset skulde
være to fra hinanden adskilte Institutioner i Kjøbenhavn:
et Tugthus for hele Landet, for Fanger paa Livstid og
for dem, som ellers idømtes Fæstningsarbejde, og et Fo r
bedringshus, for Kjøbenhavns, Hirscliholms, Frederiks
borg, Kronborg og Jægerspris Amter, for Forbrydere,
der indsattes paa kortere Tid, og at der skulde nedsæt
tes en Kommission, der skulde overveje flere Spørgs-
maal vedrørende disse Institutioner, men navnlig, om
det gamle Børnehus paa Christianshavn eller Stokhuset
ved Østervold bedst egnede sig til det nye Tugthus, og
om Fattigvæsenets Tvangsanstalt (paa St. Hans Hospital?)
eller Almindeligt Hospital i Amaliegade bedst var skikket
til Forbedringshus, eller om der i det hele kunde anvises
andre Pladser eller Bygninger til disse Øjemed.
Ifølge Kancelliets Forestilling af 11. Maj 1804 kom
imidlertid Kommissionen eller Direktionen, som den nu
kaldes, til det Resultat, at ingen af de omtalte Bygnin
ger kunde bruges, hvorimod den foreslog at købe til
Plads for det nye Tugthus en ca. 8 Tdr. Ld. stor Grund,
der stødte op til det gamle Børnehus og tilhørte Søkvæst-
huset, og som Admiralitetet vilde sælge for 5000 Rd. paa
flere nærmere præciserede Betingelser, blandt andet, at
der anlagdes »en Gade mellem Kvæsthuset og Tugthuset
som Prinsensgade«. Det gamle Børnehus kunde da om