92 / 650
86
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
gene henlægges, eller i det grundmurede Hus, det var
blevet tilladt at opføre efter Rentekamrets Skrivelse af
11. Aug. 1804, og da Stiftsfysikus fandt Skuret dertil
aldeles ubrugeligt, havde man 18. Marts 1805 anmodet
P. Meyn om at indsende Tegning og Overslag til et saa-
dant Lighus samt til et Sprøjtehus til Brændemagasinet.«
Den 9. Ju li samme Aar afleverede Meyn Grundtegninger
og Overslag, der lød paa ca. 1214 Rd., til disse Byg
ninger, og i Løbet af 1806 blev det af mange ældre Kjø-
benhavnere bekendte »Druknehus« opført.
Jeg kommer nu tilsidst til Bangs to største Bygnings
projekter, et »Galehus« og et Tugthus. Da de forment
lig har en Del Interesse, skal jeg omtale dem noget ud
førligere. Efterhaanden som man sætter sig ind i dem,
beklager man mere og mere de mange skønne spildte
Kræfter. Men for Resten — man føler sig, om jeg maa
sige, saa hjemlig ved at læse om dem, de er i Grunden
saa danske.
Akterne til Sagen om S i n d s s y g e h o s p i t a l e t findes
i »Fra St. Hans Hospitals Forhandlingsprotokol i 1794
—1804« og »Dokumenter om St. Hans Hospitals Byg
ninger 1794—1808«, i Raadstuearkivet.
St. Hans Hospital, der særlig benyttedes som Sinds
sygehospital, men ogsaa havde Afdelinger for uhelbrede
lige og veneriske Sygdomme, havde fra 1768 Plads paa
den nuværende Ladegaard, som Kommunen havde købt
til dette Brug. Men allerede tidlig, i alt Fald fra 1788,
var der stærk Klage over Manglerne ved Hospitalet og
navnlig ved dets Bygninger,1) og der blev snart alvorlig
Tale om at ombygge dem. Efter Opfordring indsendte
Hofarkitekt A. J. Kirkerup 30. April 1792 til Kancelliet
Forslag med Tegninger til Hospitalets Ombygning og Ud
videlse; disse Tegninger sendtes til Magistraten i Febr.
Det var især N. D. Riegels, der gjorde sig til Talsmand for
Klagerne i »Kiøbenhavns Skilderie« (2. og 3. Aargang).