89 / 650
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
83
At han kun benyttede sin Fritid til at sysle med
Kunsten, maa dog vistnok ikke tages helt efter Bogstavet.
Jeg har ovenfor omtalt, at han som ung gav sig en Del
af med Tegning og lignende, og alene for Fornøjelsens
Skyld har det ganske sikkert ikke været, da han havde
det smaat og ofte havde sin Nød med at klare sig. Men
i alt Fald i sine senere Aar som Embedsmand i Kjøben-
havn optraadte han flere Gange som udøvende Arkitekt
og ofrede, om end forgæves, baade sin Ro og sin Flid
paa Arbejder, som jeg nu skal omtale.
Der skal dog først nævnes et Arbejde, der skriver
sig fra hans Ophold i Sorø, og som han vistnok har
udført ret con amore. Det er det R e itz e n s te in s k e
M o n um e n t i Sorø Kirke.
Hvorledes det forholder sig med dette Monument,
er dog ikke ganske klart. Det findes i et af de to Side
kapeller (Johannes Evangelistens Kapel) i søndre Kors
fløj og bestaar af en Obelisk af gulgraat Marmor over
en Niche med en Lampe foran, det hele hvilende paa
et Fundament med 4 Trin ; paa hver Side staar to grønne,
som Porfyr malede Urner med Navnene paa de fire af
døde, der hviler i Sarkofagerne i Kapellet, nemlig Amt
mand og Overhofmester ved Sorø Akademi Wolf Veit
Christoph v. Reitzenstein (død 1781), hans to Hustruer
og Sønnen af første Ægteskab, Kammerjunker Friderich
Wolf Carl v. R., der døde i en Alder af 20 Aar 1777.
Monumentet er rejst 1778 efter Sønnens Død af Amt
manden »for sig og sine«; nederst paa højre Side af
Obelisken staar: »J. Bang inven.«1) Ogsaa hans Bio
findes Pladsen angivet til to Udhuse, der i Form og Beliggenhed kan
passe til dem. Af Grundtegningen i C. Friis: »Assistenskirkegaarden«,
1868, lærer man intet, da Udhusene her er afsat som .een B}rgning.
*) Se Wendelboe og Estrup, Beskr. af Monumenterne i S. Akademi
Kirke, S. 74, og Løffler, Gravmonumenterne i S. Kirke, S. 31. Wendel
boe har fejlagtigt »Bang fecit« i Stedet for »invenit«; Løffler angiver
den unge Beitzensteins Fødselsaar til 1754 i Stedet for 1757.
6*