Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
85
Efter Bangs Død tik Magistraten endelig i Løbet af 1808
efter gentagne Anmodninger Genparter af Sagen fra Voigt,
da Kancelliet gennem Kommissionen for Kirkegaarden
havde afæsket Magistraten dens Betænkning om Sagen.
Men de i Kirkegaarden deltagende Kirkers foresatte, til
hvem Magistraten henvendte sig, fraraadede bestemt Byg
ningens Opførelse, idet de støttede sig paa Professor Bug
ges Grunde (Magistratens Kopibøger: Skrivelser fra Ma
gistraten til Voigt af 8. Maj og 18. Jun i 1808 og til Kan
celliet af 14. Sept. 1808).
Dermed var Sagen bortfaldet. Men det kunde have
halt sin Interesse at se disse Tegninger. Har Bygningen
maaske været i den samme antikke Stil som Graverboli-
gen?
Saa er der »D r u k n e li u s e t « ved Langebro. Paa
Foranledning af, at Kongens Foged 9. Maj 1803 havde
anmodet Magistraten om at anvise et Sted, hvor de i
Kanalerne fundne Lig kunde henlægges og obduceres,
samt Bolig til en Mand, der kunde have Opsyn med de
døde Legemer, da den afbrændte Slutteribygning, der før
var benyttet i dette Øjemed, skulde nedbrydes, indsendte
Bang 14. Marts 1804 Tegning til et saadant Lighus ved
Kanalen; Omkostningerne beregnedes til ca. 400 Rd.
Den 29. Marts meddelte han yderligere, at et Skur ved
Kommunens Brændemagasin ogsaa godt kunde benyttes,
naar det indrettedes dertil. Rentekamret meddelte da
Magistraten 11. Aug., at der godt kunde opføres en Byg
ning efter den indsendte Tegning paa Hjørnet af Brænde
oplagets Plads.
Men alligevel blev det ikke Bangs Tegning, som blev
benyttet. Bygningen vilde vel være bleven for lille efter
den. I Skrivelse fra Magistraten af 12. Juli 1805 (2. Se
kretariats Kopibøger) hedder det nemlig: »I Anledning
af kgl. Reskript af 4. Jan . 1805, at de Druknedes Lig
skal obduceres enten i Skuret ved Langebro, hvor Li