82 / 650
76
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
det mindste er det blevet fortalt mig, at baade Graver
E. Hattinge, der boede her fra ca. 1850, ogW . Hattinge,
der fulgte efter Faderen fra 1872, benyttede Ligstuen
som Stadsstue (»Salen«). Der var i 1823 blevet anbragt
en Dør, som førte ind til den øvrige Lejlighed.
Om Samtidens Mening om Bang som Arkitekt ha r
jeg fundet enkelte, kun rosende Udtalelser. Saaledes
kaldes han i Tidsskriftet »Penia« (I, 1806, S. 192) en
duelig og smagfuld Arkitekt, hvad navnlig hans Teg
ning til det nye Galehus (hvorom nærmere nedenfor)
vidner om, og sammesteds (III, 1810, S. 93 lig.) siges i
hans Nekrolog, at han var en »udmærket teoretisk Ar
kitekt«. Om Graverboligen selv ha r jeg fra Samtiden
ikke kunnet finde nogen Udtalelse, hverken i den ene
eller anden Retning. Derimod er der i de sidste Aar
sagt mange, baade anerkendende og nedsættende Ord
om den.
Det var i Aarene 1898—1900. ^ I 1898 foreslog Be
gravelsesvæsenet med Tilslutning af Magistraten at ned
bryde Bygningen som ubrugelig til Bolig, da den var
saa forfalden og pilraadden, at ingen Haandværksmester
i de sidste 20 Aar havde villet paatage sig at restaurere
den. Der sagdes, at den aldrig havde været underkastet
nogen Istandsættelse siden dens Opførelse (det skal dog
vistnok ikke tages helt bogstaveligt); den var daarligt
funderet, og der var intet gjort for at aflede Vandet fra
den, saa at Fugtigheden var trængt 3—4 Alen op i Mu
rene. Man foreslog derfor at opføre en helt ny Bygning
paa samme Sted efter Tegning af Arkitekt Chr. Becker
(Tegningen findes i Stadsarkitektens Arkiv), et alminde
ligt »Bondehus«, som det kaldtes under Forhandlingerne
i Borgerrepræsentationen, med et Udhus, til Bolig for en
Opsynsmand, som ikke kunde undværes paa denne fjerne
*) Se Borgerrepræsentationens Forhandlinger for 1898, 1899 og
K
ø b e n h a v n s
K
o h m u n e b i b l i ø t b
&
k b
1900.