10 / 306
s
hver Afdeling altsaa vilde faa
208
Senge. Adspurgte svarede Kom
missionens Læge-Medlemmer, at de »mente det forsvarligt at gaa
med til en saadan Størrelse, under Forudsætning af, at der blev
givet Overlægen den fornødne Medhjælp«. Magistraten mente, »at
en
16
-Sengs-Stue vil være ligesaa hyggelig som en
12
-Sengs-Stue.«
Som en Følge a f dette forøgede Sengeantal
(32
for hver Afdeling)
mente Magistraten, at man kunde nøjes med foreløbig at bygge
6 Sygebygninger (Komm. havde foreslaaet 8), men man var klar
over, at man som Følge af Befolkningens sandsynlige Tilvæxt, »meget
hurtigt«, »i Løbet a f nogle Aar«, vilde blive nødt til at fortsætte Hospi
talets Opførelse til dets fulde Størrelse
(12
Sygebygninger).
De opførte 6 Pavilloner blev delt mellem
3
Afdelinger, som be
nævnedes A, B og C, og som altsaa officielt hver fik
208
Sengepladser.
Dette Antal blev dog hurtigt overskredet. Til hver
16
-Sengs-Stue
var der tilbygget en Slags Veranda, beregnet for oppegaaende Pati
enter, men det faldt meget naturligt at belægge disse Verandaer
med
4
Patienter, hovedsagelig Rekonvalescenter eller meget kronisk
Syge (Tub. o. lign.), saaledes, at hver Afdeling paa denne Maade
fik sit Sengetal forøget med
32
, hvorved Afdelingerne blev paa
240
Patienter. Hertil kom i Aarenes Løb den stadige Mangel paa Hospi
talsplads, som særlig i travle Perioder krævede Opstilling a f »Extra-
senge«, ganske almindeligt
4
paa hver
16
-Sengs-Stue, hvilket gav
yderligere hver Afdeling en Tilvæxt paa
32
Senge, — altsaa ialt
272
Senge pr. Afdeling, og i ganske særlig travle Perioder maatte
der yderligere opstilles Extrasenge ogsaa paa andre Stuer, og herved
kunde Afdelingernes Sengetal komme op paa henved
300
. Rent galt
blev det for de medicinske Afdelinger i den strænge Influenza-Periode
i
1918
, hvor ogsaa de centralt beliggende Opholdsstuer maatte be
lægges; til Gengæld maatte den kirurgiske Afdeling i denne Tid stoppe
for al ikke absolut nødvendig Tilgang p. Gr. a f Faren ved operative
Indgreb. Selvfølgelig var Afdelingerne bievne for store, og i
1927
fratog man derfor hver Afdeling en Sygebygnings Halvdel, og a f de
derved frigjorte
3
Halvdele oprettedes en ny
4
. Afdeling, D, som
blev kirurgisk. Hvad man i Komm. havde frygtet og talt meget
imod: at have
2
Afdelinger i samme Bygning, har vist sig at gaa ud
mærket. Det officielle Sengetal pr. Afdeling er derved blevet ca.
180
, som med en eventuel Opstilling a f Extrasenge paa ca.
20
%
giver noget over
200
Senge, et Antal, som maaske ikke er for stort
for en enkelt Chef, men som alligevel noget maa forandre den mere
personlige Behandlingsform, som vore Patienter i »gamle Dage« var
vante til.
I det Parti af Pavillonerne, hvor Indgangen med Trappen findes,
og hvor ogsaa de saakaldte Thekøkkener har deres Plads, fik de medi
cinske Overlæger indrettet en Undersøgelsesstue, hvilket foranledigede
den kirurgiske Overlæge til at faa indrettet tilsvarende Forbinds