14 / 306
1 2
man gennem den noget dystre Port med de to ejendommelige Log-
giaer, som
Nyrop
havde tænkt sig skulde benyttes a f den vagt
havende Læge til derfra at betragte de ankommende Patienter, kom
mer man ind paa en bred aaben Plads, fra hvis Midte et stort T rappe-
parti fører op til Pavillonerne. Foran disse staar paa begge Sider en
Række Pyramide-Popler ligesom Soldater paa \ agt. Paa denne Plads
er plantet to kanadiske Popler; jeg saa dem blive plantede i
1908
eller
1909
som to spinkle Væxter, der i en Række Aar maatte tøj res
for at modstaa Stormene herude; nu er de paa Vej til at blive det,
som
Nyrop
ønskede: to af vore største Træer, staaende hver midt i
en cirkelrund Græsplæne, kantet med nogle af de store Sten, som
fandtes i Grunden ved Udgravningen.
Nyrop
fik anlagt et firkantet
Bassin paa hver Side af Adgangen til det første Trappeparti, de
blev kantede med Sten hvorimellem forskellige Planter. Meningen
var, at de skulde beboes af Guldfisk og være til Glæde for de oppe-
gaaende Patienter. Det blev dog ikke til noget og efter nogle Aars
Forløb blev de sløjfede.
Man havde i sin Tid haft Vanskelighed ved at placere Kommune
hospitalet, dette a f H. C. Hansen for
75
Aar siden opførte Bygnings-
komplex, endnu saa mærkeligt ungt, saa fuldt anvendeligt, næsten
mønsterværdigt, og da man endelig vedtog at opføre det paa de saa-
kaldte Sortedams Agre ved Farimagsvejen hævede der sig Stemmer
mod denne fra Byen fjærne Beliggenhed, det var jo udenfor baade
Vold og Stadsgrav, men Tiden har anbragt det meget centralt i
Byen. Ogsaa Bispebjærg Hospital syntes ved sin Opførelse at ligge
langt udenfor Byen, men dennes stærke Udvikling i de nu forløbne
25
Aar har placeret det saaledes, at Vejen hertil fra Byens Centrum
ikke falder lang med de moderne Befordringsmidler, ja det ligger
nu i en stærkt befolket Bydel. Men for os, som boede herude i de
første Aar, var det nu alligevel langt fra Byen. Var det besværligt
at komme til Byen, (Sporvogn Linie
10
endte dengang ved Hejm-
dalsgade) var det endnu besværligere at komme hjem om Aftenen,
og det blev ikke bedre i de kort efter indtrædende Krigsaar, hvor
man ikke kunde faa de faa Automobiler eller de endnu dengang
existerende Hestekøretøjer til at køre saa langt ud. Snefog, Regn,
Storm gjorde Vandringen hjem ad de øde, lidet oplyste Veje yderlig
ubehagelig. Saa blev Sporvognslinien forlænget helt herud, og efter-
haanden som Folk lærte Hospitalet at kende, gik det bedre. Hospi
talet laa til at begynde med i meget stille og rolige, helt landlige
Omgivelser, men dette har jo i Aarenes Forløb forandret sig ikke
saa lidt.
Men var man først herude, var her dejligt, og det enten det var
Sommer eller Vinter.
Giæsel
havde allerede under Bygningernes Op
førelse forestaaet Tilplantningen af det store Hospitalsterrain, saa
ledes at man i Løbet af nogle Aar havde smukke Træer, Buske og