19 / 306
17
nærmere Berøring med. Desværre forstyrredes hans senere Aar a f en
jævnt tiltagende cerebral Lidelse, som uden at svække hans Aands
evner, alligevel gjorde Arbejdet besværligt for den sig svimmel følen
de og synsindskrænkede, ihærdige Overlæge. Han var en udmærket
Kollega at arbejde sammen med, og det var en Sorg at skulle skilles
fra ham, da han døde d.
17
. December
1923
.
Professor i Retsmedicin,
Vilh. Ellermann
blev Hospitalets første
Prosektor. Han var en fin, lidt reserveret Personlighed, hvis særlige
bakteriologiske og biologiske Kundskaber kom Hospitalet og dets
Læger til megen Nytte. Under hans Ledelse udgik der en Række
videnskabelige Arbejder baade fra hans og hans Assistenters Hænder.
Han var mindre optaget af den egentlige Vævs-Mikroskopi, men
havde her sin gode Ven
V. Scheel
at ty til i Nødstilfælde. Hans Liv
fik et meget tragiskt Endeligt, idet han ved at bruge en Barberkost
paadrog sig en Miltbrandsinfektion, som medførte hans Død d.
24
.
September
1924
.
Som Leder a f Hospitalets Bade- og Massageklinik ansattes i
1913
Hans Jansen.
Han havde fra den allerførste Begyndelse haft Lejlig
hed til at vejlede Arkitekt og Ingeniør ved Bygningen og Indret
ningen af det smukke Institut, som han i en Række Aar kom til at
bestyre, og det var med berettiget Stolthed han saa ofte fremviste
sin store Behandlingsklinik for de mange besøgende Læger. Han
ledte sit Institut paa en smuk og interesseret Maade, trods det, at
han i flere Perioder var syg og fraværende. I Tilslutning til en saa-
dan gik han ret pludselig bort, d.
30
. Juni
1933
.
De Overlæger, som sættes i Spidsen for store Hospitalsafdelinger,
maa stadig holde sig å jour med Lægevidenskabens Fremskridt. Det
er for Overlægerne et stort Arbejde at følge med; det kræver Læs
ning a f ihvertfald en Del af den uendelige Række medicinske Tids
skrifter og Monografier, som stadig ser Dagens Lys, det kræver Sam
vær med Kolleger fra andre Kliniker, fra andre Lande, Besøg paa
Kliniker, hvor der i Øjeblikket arbejdes med særlig Spørgsmaal,
Deltagelse i Kongresser, hvor nye Synspunkter diskuteres, og det
kræver ganske naturnødvendigt, at de selv udfører et vist videnskabe
ligt Arbejde, eller lader det udføre under deres Ægide. Enhver Over
læge maa derfor holde sig i en vis videnskabelig Træning, eje baade
Lyst og Anlæg derfor, og hvor stort Afdelingsarbejdet end er i det
daglige, han maa vide at faa den nødvendige Tid dertil. En gavnlig
Spore til at holde sig frisk i den Retning er
Undervisning.
Kort før
Hospitalets Aabning anmodede Facultetet mig gennem Prof.
Rovsing
om at faa en Ordning med det nye Hospital til Modtagelse af Volon
tører. Efter at have konfereret med mine Kolleger gav Magistraten,
paa vor Ansøgning, sin Tilladelse og tillige til at give klinisk Under
visning. Vi fik da i en Aarrække Volontører til Uddannelse, saa hørte
2