BispebjergHospital

det pludseligt op, fordi Facultetet mente, at denne Uddannelse kun

burde foregaa hos de Overlæger, som holdt de obligatoriske K lini

ker. Men efter nogle Aars Forløb blev Studenternes Antal saa stort,

at man igen maatte anmode os om at modtage Volontører, og dette

har vedvaret indtil den ny Studie-Ordning traadte i Kraft. Ved

Siden a f denne Volontøruddannelse holdt de forskellige Overlæger

private Kliniker; fra

1935

fik to a f Hospitalets Overlæger Ansættelse

som

Professorer ved den kliniske Praktikant-Undervisning,

og i de

sidste Aar har yderligere to andre faaet denne Stilling. Ved Siden af

denne Undervisning er der, som det fremgaar a f den i dette Skrift

optagne Fortegnelse over de fra Afdelingerne udgaaede Arbejder,

arbejdet videnskabeligt i ret stor Udstrækning. Vi har haft et ret

godt

videnskabeligt Bibliothek,

grundlagt paa en stor Boggave fra Dr.

Trier, men i ret daarlige Lokaler, som selv efter Bibliothekets nu

foretagne Omordning, meget trænger til at udvides. Vi har endvidere

meget savnet en

Mødesal,

som helst skulde kunne optage

150—200

Personer. Det er meget at ønske, at der ved fremtidigt Byggeri bli

ver tænkt paa at fremskaffe en saadan, som et saa stort Hospitals-

komplex, som Hospitalet sikkert vil blive, ikke kan undvære. Det

er at haabe, at Hospitalets Læger ogsaa i Fremtiden maa faa Lejlig

hed til at udføre alt det videnskabelige Arbejde, som deres Snille

og Hensynet til Patient-Behandlingen paalægger dem, hvilket mange

Gange kræver Anskaffelse a f forskelligt nyt, ofte kostbart Armamen-

tarium; det er jo paa den Maade, at et stort Hospital faar sin Prestige

fæstnet og højnet, ikke alene blandt de Patienter, det er bestemt for,

men ogsaa blandt Ind- og Udlandets Lægeverden.

Hospitalet har nu virket gennem

Aar! For os, som var med til

at lægge Arbejdet tilrette og som tilmed fik Lov til at virke herude,

have hele vort Livsværk indenfor disse Mure, er de

Aar fløjet

bort, og det skøndt Arbejdet mange Gange har været baade haardt

og strængt, skønt mange Døgn har sneget sig afsted i Ængstelse og

Bekymring for vore Patienters Vel. Men trods alle Genvordigheder

har det været en Række dejlige Arbejdsaar, hvor man heldigvis og

saa har haft mange Glæder og Trium fer,

denne Vexlen mellem

Sorg og Glæde er vi Læger jo vante til. Medens de første

Aar af

Kommunehospitalets Tilværelse ganske særligt kendetegnedes ved

den enorme Udvikling, Kirurgien fik i disse Aar, er det Medicinens

rivende og store Opblomstring, som vel særligt kommer til at præge

Bispebjærg Hospitals første

Aar. Vel har der været Udvikling i

Kirurgien ogsaa i dette Tidsrum, — særlig i dens Specialer — , men

den har været mindre revolutionerende, har beroet paa et mere sind

rigt udtænkt Instrumentarium og paa den mere fuldkomne Diag

nostik, som er opnaaet ved hovedsagelig Røntgenologiens og de ke-

misk-biologiske Methoders Udvikling. Hvad der er fremkommet a f