8 / 306
6
■stitsraad
Meyer,
— for at øve Indflydelse paa de Tegninger og P la
ner, som Magistraten havde overdraget Prof.
Martin Nyrop
i For
ening med Stadsingeniøren, repræsenteret ved Afdelingsingeniør
Karsten,
at udarbejde. Denne Kommission begyndte sine Møder d.
31
.
Oktober
1905
, og afgav d. 6. Juni
1907
en Betænkning (ledsaget a f
de udarbejdede Planer, Overslag over Udgifter, m. m.), som tilstille
des Borgerrepræsentationen d.
18
. Jun i
1907
, og endelig kunde Kom
munalbestyrelsen i sit Møde d.
2
. Marts
1908
vedtage Opførelsen a f
det planlagte Hospital paa den a f Kommissionen foreslaaede Grund,
den saakaldte Bispebjærg Bakke, nordvest for Byen, hvor man til
Raadighed havde et Terrain paa ca.
20,7
ha, købt a f Magistraten i
1894
for ca.
131,000
Kr., hørende til Store- og Lille Bøllemosegaard.*)
Hospitalets Opførelse paabegyndtes i Sommeren
1908
. Strax i de
første Aar anlagdes og beplantedes forskellige Anlæg og Alléer. Det
kostede en Del Anstrængelse at blive saa nogenlunde færdig til den
projekterede Indvielsesdato, d.
19
. September
1913
, en Dag, man
havde valgt, fordi Kommunehospitalet den Dag kunde fejre
50
Aars-Dagen for sin Indvielse. A f Hensyn til mulig Regn, (det blev
dog det smukkeste Sommervejr) havde man i Terrainets Midte,
bagved de opførte 6 Sygebygninger, rejst et stort Telt, som kunde
rumme flere Hundreder siddende Personer. Her foregik Hospitalets
Indvielse smukt og højtideligt i Overværelse af en repræsentativ
Forsamling fra Stat og Kommune, med Kongeparret i Spidsen.
Studenter-Sangforeningen sammen med kgl. Operasanger
Nissen og
kgl. Operasangerinde
Nørregaard-Hansen
afsang en af
L. C. Nielsen
forfattet Kantate, hvortil
August Enna
havde skrevet Musiken,
som Komponisten selv dirigerede. Taler holdtes af Borgmester
J .
Jensen,
af Hospitalsdirektør
K. M. Nielsen
og Overkirurg
Carl
Wessel.
Derefter blev Hospitalet beset under en Rundgang, Om Afte*) Angaaende Oprindelsen til N avnet
Bispebjærg,
h a r jeg søgt Oplysning for
skellige Steder, uden a t finde noget sikkert. Den n u u dtørrede
Lersø
(tidligere
Leyersø)
v ar i gam le Dage en re t stor Sø, som havde 2 Afløb, Rosbæk til S un
det forbi gamle V artov, og et sydligt Afløb, som passerede H yltebroen (ved
Nørrebrogade) ved Løgten og blev til en Del af L adegaardsaaen, idet den løb
gennem en større Eng. Om denne vides, a t dens gamle N avn v a r Gieveholm
(Navn af samme R od som Gevn = Gefion, i gammel Tid m aaske et helligt
Sted). Denne Gieveholm, i lange T ider Byens rigeste og eneste Vandforsyning,
va r oprindelig en Sø, blev senere til en Mose, og endnu senere til en Eng. Den
hørte til U tterslevgaardene, blev i 1561 givet til Bispestolen, m en i 1623 blev
den af S taten — for Ganløse Konge-Tidende — k øb t af Bispestolen og tillagt
den nye Ladegaard. D en kaldtes paa den Tid for
Bispeengen,
udgjorde 34 Læs
Hø. I regnfulde Somre v ar den ofte helt oversvømmet, da Aaen ikke kunde
tage alt Vandet; den blev u d tø rret i 1813. D et synes ganske rim eligt a t antage,
a t det, a t den h ar tilh ø rt Bispestolen, h ar givet Anledning til N avnet Bispe-
eng, Bispens Eng, og det tilgrænsende B akkeparti h a r det saa m aaske væ ret
nærliggende a t kalde Bispebjærg. H er paa denne B akke synes i ældre T ider
a t have væ ret Galgebakke, m aaske laa det gam le Støvnæs Thing her. K arl
Gustav havde m indre Skanser liggende foran Lejren, fra Bellehøj og over til
og paa B ispebjærg Bakke.
(H istoriske Medd. o. K bhvn. I, H , III, IV , V III 2. 1. IV, V).