201 / 306
1 9 7
JSchulte-Tigges
fremhæver meget stærkt, at kun tilstrækkelig høje
Doser kan give et godt Resultat.
Inden den oprindelige skematiske Behandling havde faaet til
passet sig mere individuelt, optog man en anden Doseringsform,
der har faaet meget stor Betydning, nemlig ganske lav Dosering
fra faa centigram og derfra stigende. Det var
Permin,
der indførte
dette, men vi maa pointere, at
man med hele den første Periode med
de smaa Doser har
forladt den experimentelle Basis for Behand
lingen. Og dette bliver endnu mere fremtrædende i alle de Tilfælde,
hvor Klinikerne standser med Doseringen ved de lave Doser
25
eller
50
ctg og ikke gaar videre op til de virkelig effektive Doser.
Dette, at en Patient har faaet Sanocrysin, betyder ikke, at han har
gennemgaaet en
Sa,nocrysinbehandling.
Der er sikkert ingen Tvivl om, at naar »de smaa Doser« i en Peri
ode fik saa betydelig Succes og tillagdes virkelig therapeutisk Effekt,
saa var det paa Basis a f
Walbums
næsten samtidig meddelte For
søg paa at helbrede Forsøgsdyr for Infektioner gennem Injektioner
a f Metalsalte i forbavsende lave Concentrationer. Det laa da nær
at antage, at ogsaa ganske smaa Sanocrysindoser skulde have E f
fekt. Dette angives saaledes a f
Borner.
Walbums
Metalopløsninger blev anvendt i Kliniken, og der blev
meddelt om gode Resultater. I
1930
offentliggjorde han Forsøg
paa at helbrede Musecancer og fandt Helbredelse i
10.3
%. I den
Anledning viste
Chieoitz,
at de anvendte Concentrationer var saa
svage, at naar man sprøjter
17
Mus, faar kun een af disse
1
Mole
kyle Sølv.
Chieoitz
fremhæver yderligere, at heller ikke de kliniske
Forsøg har givet noget Holdepunkt for Behandlingens Effektivitet.
I en større Redegørelse fra
1934
har
Walbum
gjort Rede for, at det
nu var umuligt at reproducere Forsøgene.
Indførelsen a f Anvendelsen af mange smaa Doser har bevirket,
at det kan blive ganske antagelige Mængder Præparat, der kommer
til Anvendelse.
L. Bernard
har saaledes under Guldbehandling an
vendt op til
40
gr Præparat. For alle, der mener, at Komplikationer
ne betyder Metalforgiftning, maa disse store Anvendelser af Metal
være betænkelig, og man ser da ogsaa, at det meget ofte angives,
hvor meget den samlede Dosis a f Præparatet er. Dette har aldrig
haft Betydning for mine Overvejelser.
Det er ikke den samlede Mængde
Præparat, der interesserer
,
men de enkelte virksomme Doser.
Naar det
er muligt uden Gene at injicere de betydelige Mængder Præparat,
som er nævnt ovenfor, saa er det yderligere et Holdepunkt for, at
det ikke er Præparaterne som saadanne, der giver Reaktionerne.
Indikationerne for Sanocrysinbehandlingen er alle de Tilfælde af
medicinsk Tuberkulose, hvor Forandringerne ikke er saa betydelige,
at al Behandling er haabløs. Vitaminbehandlingen vil yderligere mu