19 / 208
Dronningens Mølle paa Østervold.
snæ v re S træde , h v o r Stiftelsen skyd e r sin lave Bygning m ed
de t sk ra a Tegltag he lt ud ove r Fortouge t ligeoverfor K irkens
Kapel. H an n ikke r genkendende. H ve r Sten e r jo en Ven fra
de unge Dage.
Taagen begynder a t lette. Et Solstrejf fa lde r hen ov e r det
s to re E lm e træ histhenne. Den Rejsende m indes a tte r For-
aars tid en , n a a r E lm e træ e rne kastede deres »Manna«, som
Børnene ka ld te det, og Vinden føg de vissengrønne bladlig-
nende F rug ter samm en i Bunker langs Volden.
F o raa re t! L ivets Genopvaagnen p a a disse S teder! Som
en frod ig Eng s trak te G lacisbredden sig ned m od S tadsg raven — Døvne lderne m ed deres hvide B lomster m y ld rede
frem —Kæ llingetanden histoppe p a a Skraan ingen — og h e r
i den fede Bund Skovtulipanens lysg rønne Knopper og fine
gule Blomster.
Den Rejsende fo rtsæ tte r sin Vej ove r Broen, som Kong
F rede rik den Syvende lod s laa ove r Nø rregab , h v o r den gam le Port h avde s taae t. I Baggrunden a f den k rogede Gade stiger Rundekirke frem ove r de lave Huse , og til Hø jre lyse r
10