Kjobenhavn

Nørreport.

a t Kusken k an kigge ind ad den Rejsendes Vinduer, ho lde r i

lang Række, th i henne p a a H jø rne t er de r væ lte t e t, som

spæ r re r hele Passagen.

En tæ t, hv id Taage s lø rer H im len og sæ nk e r sig ned over

Husene og T ræerne . Skiltet m ed Hotellets Navn »Dannevirke«, de r s ta a r re t ud ved Siden a f Porten, d rive r a f Fugtighed. Den Rejsende fa a r sin v a rm e Kaffe b rag t op. E fter a t h a ve s ty rk e t sig p a a den griber h an H a t, F rakke og Stok og iler

ned ad Trappen . Nu skal h an s kæ re gamle By ses efter i

Sømmene, om den h a r fo ran d re t sig, siden h an v a r h e r sidst.

H an g a a r ud a f Porten og s ty re r sin Kurs langs Volden

forb i det væ ltede H a lm læ s hen til den lille T rappe , som ud

fo r Set. Pederstræde fø re r op til den sk ra a Vej, de r befæ rdes

a f Møllevognene. H an m indes, hv o r ofte h an som lille Dreng

h a r sidde t deroppe i V induet og set Møllehestene ase og slide for de tung t belæssede Vogne. N aa r Fø ret v a r glat om

V interen, kneb det slem t fo r de stakkels D y r og forresten

ogsaa fo r de Spadserende deroppe. H an komm e r uv ilkaar-

lig til a t smile, n a a r h an tæ n k e r p a a de gamle Kava le re r, de r

gik deres M orgentur og ængstelig s træ b te hen m od Gaslygten fo r a t finde et fast Holdepunkt.