12 / 208
Du skønne By, som vore Fædre bygged
og værned kækt med deres Hjerteblod,
faldt end de Trær, som deres Hjem har hygget,
endnu i Grunden findes Bul og Rod.
Vi elsker dig, du er af Minder skygget,
de svundne Slægter aldrig dig forlod,
men maner os til ny endrægtig Handling,
hvor alt det grimme faar en skøn Forvandling.
I dig skal opstaa alle stolte Planer,
som Fædrene før os engang har tænkt,
men foldes ud i frigjort vide Baner,
hvad før var smaaligt, stygt og indestængt.
Vi elsker dig, du Hovedby for Daner,
der højt i Solen Fanerne har hængt.
Vi hilser dig, du eneste udkaarne,
*Udviklingsstaden med de skønne Taarne!
Sophus Michaélis.
i*