11 / 208
O Middelaldersby med sunkne Taarne,
Fugl Føniks atter af sin Aske skudt,
med Møllevingerne af Søvind baarne,
med Mur af Tinder og Rundeller brudt,
med Byprofiler højt og dristigt skaarne
— fra Havnen tordner Karavel-Salut,
og Faner vifter om en stolt Besejring,
og Klokker takker for en brudt Belejring.
En Labyrint af smalle Krinkelgyder,
hvor Kirkespir gror op med gylden Fløj;
opfyldte Holme frem i Strømmen skyder,
og trindt om klinger Værfters Hammerstøj;
Indsejlingen et Søjle-Vartegn pryder,
og Børs og Borg højt over Skorstensrøg
er rejst, mens Rundetaarn mod Himlen retter
Kvadrant og Kikkert i de stille Nætter.
Hvor mange Taarne har vel Tiden tæret,
hvor mange Mure Ilden lagt i Grus?
Men atter livsfrisk løfted sig i Vejret
denModerstad, der stod som Danmarks Hus.
Endnu den bær et Glimt af Bombeskæret,
kartov-bespyet over Bølgebrus,
men altid voksende sin Ham den krængte,
til endelig den helt sit Harnisk sprængte.