Kjobenhavn

sløjfedes, Byportene reves ned, og deres Fald skulde indvarsle en ny Tids

Morgenrøde for Danmarks Hovedstad! N u skabtes Storstaden, n u var der

endelig blevet P lads! Men i en økonomisk Nedgangsperiode, hvor alt skulde

være billigt, uden at det dog — vel at mærke —maatte ses, at det var billigt,

blev Resultatet oftest kun S tu k . Vore Huse (60’ernes og 70’ernes Bygninger

i sørgelig Ihukommelse!), vore Hjem, vore saakaldte Kunstgenstande (en

jævnlig m isbrugt Betegnelse for Datidens smagløse Frembringelser)

alt blev forfladiget efter Principet: billig, aber schlecht!

Hvad h ar vi ikke herhjemme — ved egen Skyld —mistet iTidernes Løb ?

Hvor er alle de gode Borgerhuse, som med deres røde Tage, med deres

Gavle og smaatavlede Vinduer gav Gaden Liv? Hvor er de skønne gamle

Hjem, hvis solide gammeldags Møbler og Billeder fremkaldte en egen stil

færdig Hygge ? De kan tælles. Eller —for det var jo ikke Hovedstaden alene,

der undergik Forandring —hvor er den gamle Bondekultur med dens naive,

men karakterfulde — og solide —udskaarne eller malede Møbler og dens

Dragters festlige Farvepragt? Alt, baade ude og inde, baade Personer og

Ting, i By og paa Land, udviskedes og berøvedes sit Særpræg. Møbler og

Dragter købtes af Museer og Privatsamlere, og hvad kom der i Stedet? Vare

huskram og Fabriksarbejde.

Denne Form for »Kulturspredning« svider endnu til os, og dens Udløbere

er det vanskeligt at komme til Livs. Man vænnede sig til det godtkøbs i stort

som i smaat, ja man fandt det tilsidst net, og syntes ialtfald, at det var Ska

beri eller Kunstnervigtighed, naar andre mente det modsatte.

Nutidens Bestræbelser gaar i en anden Retning. Vi har faaet Øjet op for,

at det gode gamle mange Steder f o r tidligt er ofret paa det »modernes« Alter.

I vor Bygningskunst som i vore H jem vises Bestræbelser for at oprette, hvad

der er forsømt, men Smagløsheden — eller i mange Tilfælde blot Manglen

paa Forstaaelse af Sagens fundamentale Betydning —har bredt sig frodigt

og fæstnet sig dybt.

Som et Led i Bestræbelserne for at samle de kjøbenhavnske Borgere om

dette: at vække og bevare Sansen for Byens Skønhed og udrydde det stygge,

hvor det stikker Hovedet frem, udsender FORENINGEN TIL HOVED

STADENS FORSKØNNELSE nærværende Bog.

Bogens Idé vil tale tilstrækkeligt for sig selv: Efter et flygtigt Stemnings

billede af Byen, som den engang var, med nogle Gadeprospekter, som nu

ikke mere eksisterer, og hvis Udslettelse vi beklager, kommer vi — gen

nem en Vurdering af de mange gode Nybygninger, de sidste T iaar har til

ført vor Hovedstad — til de Afsnit, der danner den bærende G rundtanke for

Bogen: at fremstille de Principer, efter hvilke en Bys normale Udvikling bør

finde Sted; hvad vi bør gøre — og n a v n l i g h v a d v i ik k e b ø r g ø re —

for at bevare vor Hovedstads førende Stilling blandt de nordiske Landes

skønne Byer.