73 / 208
med hinanden, og sine private Beboelsesgader. Medens Landevejene har større Bredde, plejer Sognevejene kun at have
en Bredde, saa to Vogne bekvemt kan passere hinanden (4—5
Meter). De private Veje har ofte kun et Par Meters egentlig
Vejbane, men er der 3—4 Meter, vil to Vogne som oftest ogsaa dér kunne komme forbi hinanden. Er der kun Plads til
een Vogn, og Vejen ikke er længere, end at man kan overse
den, kan man undgaa at køre ind paa den, naar den ikke er
fri. Der er ikke anden Gene ved en saadan Vej, end at man
engang imellem kan risikere at maatte vente lidt, og det vil
ikke altid være Grund nok til at ofre Jord og Penge paa at
gøre den bredere.
B eboelsesgader.
Forholdet er et lignende i Landsbyer og
gamle Købstæder og burde være det ogsaa i de større Byer,
hvor man af misforstaaet Iver for at imødekomme trafikmæssige og hygiejniske Krav har anlagt brede kostbare Gader paa Steder, hvor man kunde nøjes med Landsbygader,
og derved gjort Grundene saa dyre, at de maatte bebygges stærkt. I de moderne Havebyanlæg har man da ogsaa
søgt at komme udenom Lovreglerne, hvor de holder paa
brede Gader, saavelsom om de fleste andre Byggeregler, der
gik ud fra jævn og høj Bebyggelse over det Hele. V il m an
f r em m e den l e t t e B e b y g g e ls e , m a a m an ik k e a le n e
g ø r e B y g g e r e g le r n e fo r d en n e s a a l em p e l ig e s om m u l ig e ,m e n o g s a a s t i l l e de m in d s tm u l ig e F o r d r in g e r t il
V e ja n læ g g e t. Hvor Trafikken ikke kræver de brede Veje,
kan Hygiejnens Krav fyldestgøres ved, at man til Gengæld
gør Have- eller Gaardarealet større. I hvor stor en Udstrækning, man vil vælge at trække Husene tilbage fra Gadelinjen, bliver et Spørgsmaal for sig, men selvfølgelig kan man
gøre Husafstanden saa stor, man vil, ogsaa ved den smalleste Gade, naar Grunden er dyb nok, og ved Servitutter knyttet til Gadeplanen fastsætte en tilbagetrukken Byggelinie.
L ad o s fa a G a d eb r e d d e n b e s t em t e f t e r T r a fik k e n s
F o rd r in g e r , H u s a f s ta n d e n e f t e r L y s v in k e l e n og Ben y t t e l s e n a f d e t m e l lem l ig g e n d e A r e a l e f t e r , h v a d
der er Brug fo r i d e t p a a g æ ld e n d e T il fæ ld e , naar det
ellers gøres paa sømmelig Maade. Selvom Lysafstanden ved
høj Bebyggelse maa være større end Trafikbredden, er der
ikke altid Grund til at fastsætte det i Gadeplanen, da Huset
jo i alle Fald maa holdes indenfor den fastsatte Lysvinkel
regnet fra den modstaaende Gadelinie. Er der liden Grund
57