151 / 162
1 38
Anledning af en Forlovelse, der i høj Grad mishager
ham, skriver: «Ja ere Fruentimmerne» (man erindre,
at Navnet «Kvinde» den Gang kun brugtes i højere
Poesi, men ansaas for affektert, ja vel endog misfor
stodes i daglig Tale) ja ere Fruentimmerne ikke nogle
underlige Skabninger iblandt! Pluraliteten kan gaa
til Sengs med de løjerligste Fyre, uden at betænke
sig ret længe». Men han skynder sig at tilføje:
«For en Mand, der gerne vil højagte Kønnet, er dette
en haard Tilstaaelse». Han kan et Sted i sine No
veller komme med den lidt spottende Bemærkning:
«at Taarer for Kvinden ere lige saa nødvendige som
Blæk for Diplomater»; men andet Steds (f. Ex. «GI.
Minder» S. 126) se vi, at Kvindetaarer ere aldeles
besejrende for ham. Naar han i sin store Samling
af egne og Andres Aforismer gør den træffende Iagt
tagelse gældende, at man maa forbavses over, hvad
det er for foragtelige Personer, de saakaldte «Ofre»
ofre sig for, saa begriber Enhver, at han mener de
saakaldte «Forførelsens Ofre», og at der her er frem
sat en skarp satirisk Bemærkning om Kvindens Smag
i et vist Kapitel; men (mærkeligt nok!) Ordet «Kvinde»
nævner han ikke i denne Sammenhæng. Dog disse Spy
digheder forekomme lige saa sjældent som golde
Pletter paa en frugtbar Ager; man lægger næppe
Mærke til dem paa Grund af den frodige Overvækst.
Naar «Carl Bernhard» taler om Kvinden, taler han