153 / 162
140
jeg sige Dig Godnat og ønske Dig at sove vel, og
høre den smukkeste af alle Valsene i Drømme.» —
Egentlig havde St. Aubain kun kendt to Kvinder,
sin Moder og sin tidlig døde Søster, begge vist nok
højst elskværdige Damer, en Prydelse for deres Køn,
for ikke at sige Undtagelser. Jeg siger
kendt
; thi
hvem kender man egentlig uden dem, man
daglig
om-
gaas eller staar i et Forhold til, der tvinger Na
turellet frem og viser Karakteren fra
alle
Sider? —
Vilde St. Aubain have bevaret den Ærefrygt for
Kønnet, naar han var bleven gift eller havde staaet i
erotisk Forbindelse med eller varigt Tjenesteforhold
til en Kvinde? — Næppe! — Jeg er tvært imod
bange for, at hans hyperromantiske Erotik havde faaet
et saadant Knæk, at den i sin Reaktion var bleven
uretfærdig mod Kvinden. En saadan Hyldest, som
den
han
yder det, kan kun finde Sted i Dyrkelse paa
Afstand. — —
Med St. Aubains Forkærlighed for gammel-fransk
Væsen staar sikkert ogsaa hans Lyst til at hævde sit
usikre
Adelsskab
i Forbindelse. Selv formente han at
nedstamme fra en af Frankrigs berømteste Slægter.
Da Frits Feddersen i 1835 opholder sig i Paris,
kniber hans Ven følgende Efterskrift ind i et langt
Brevs smalle Margen: «Skulde Du af en Hændelse