Paul N ør resiet
Hellig-Hansens dygtige bror, murermester Rasmus Hansen, i sit sjak af arbejdere, dog
nok fra en senere tid. Foto i privateje.
Abrahams stod der i 1885 i Brickas Dansk biografisk Leksikon: »Hans
kunstneriske Naturel har ikke tilstrækkelig Ballast til at magte større
monumentale Opgaver«. Igen hakkeorden!
Den af Camilla beskrevne scene må have fundet sted i efteråret
1881. Den 31. oktober blev grunden tilskødet Hellig-Hansen, der blev
støttet rundeligt med lån af Landmandsbanken, og i januar 1882 må
Rasmus’ fundament have været færdigt, for i den måned »nedlagdes
grundstenen« - i samme måned som Nationals åbning. Københavnere,
som kom forbi »derude«, må have kunnet se denne nye drømmebyg
ning stige op ved den vestlige rand af det vældigt udvidede Halmtorv,
der da var en blanding af stenbro, græsplæner og brakmark, med den
nordlige ende i voldsløjfningskaos og den sydlige endnu intakt med
vold, Filosofgang, vejerbod og Lusse mølle.
Det var hint lykkelige år, før en almindelig depression i løbet af
1883 satte ind, det år da i hvert fald hakkeordenens på det tidspunkt
stærke havde held med alt, hvad de foretog sig - herunder Hellig-
Hansen og den unge Herman Bang.
54