62 / 179
Paul Nørreslet
med baade Panoramamuseet og National og sætte et Glastag over og
kalde det »Cirkus-Panoramus-Dagmar-National-Central-Hal med
Keglebane og Beværding«, hvad der jo vilde være nok saa storartet,
naar han saa gravede Tunneller paa Kryds og Tvers underneden i en
Labyrinth . . . «.
Her blev så også nævnt Dagmars Tunnel, som Hansen til nogles sam
stemmen og andres irritaton - og til de almindelige københavneres
moro - førte frem i tide og utide, ifølge Muusmann som en fiks idé, der
skulle ende med at blive hans skæbne. Hvorom alting er, så gjorde
han, som han hidtil havde formået, sin fikse idé til virkelighed, og det
mod teaterdirektøren, Bruns, ønske. Bang har beskrevet det meget
godt, og kort, i citatet ovenfor. I Punch figurerede emnet en uge før
teatrets åbning14 i en strofe i det firestrofede digt »Hos a Porta«:
Hansens
Tunnel, som vi faar,
Under
hans Theater staar!
- Men vi Gjække
blev for begge;
-
Brun
han spaar,
Men
Hansen
raa’r.
Ifølge Schiørring, der har en livlig skildring af premiereaftenen, for
styrredes parterret jævnligt af den nedenunder liggende Varieté Dag-
mar-Tunnelen, hvor Carl Lumbye, den folkeligste af brødrene, spil
lede . . . og så nævnes fem af tidens skrappeste schlagere.
Abningsforestillingen på Dagmarteatret den 7. marts 1883 er skil
dret mange steder. Hverken forestillingerne eller de ydre forhold var
nogen succes. Så både Brun og Hellig-Hansen fik travlt den kom
mende tid - uden helt at nå, hvad de ville.
For Hansen havde kulminationen nok været den foregående efter
middag og aften med festen for ham forud for generalprøven. Den er
også skildret flere steder, men her skal citeres Camilla, som tror, det
skildrede foregik på premiereaftenen:
»I de sidste Uger blev der arbejdet ved Nattetid ved elektrisk Lys. F a
der maatte betale Gagerne til de ventende Skuespillere. Aabnings-
60