Hellig-Hansen og hans huse
forstand; hans navn figurerer tilsyneladende ikke i nogen ekstrakt
protokoller over domme eller navneregistre over fallenter, ligesom
hans navn ikke synes at findes i Berlingske Tidendes løbende offentlig
gørelser af konkursboer. Det har været meget nemmere og stilfær
digere både ved National og Dagmar at ordne disse ting internt. Da
Hansen ikke synes at have brugt juridisk bistand og selv ikke kunne
fordrage »papir«, har det for National-aktieselskabets bestyrelse været
nemt, at man »under Paaskud af, at han havde brudt Aftalen ved at
lave Variete i Dagmarteatrets Tunnel, lod være at betale ham Hesten«
(dvs. tre af de fire rater, han skulle have salgssummen på en million
udbetalt i). »Fader var godtroende og altid fortravlet, han lærte aldrig
at faa noget skriftligt. Derfor kunde han heller ikke nu dokumentere,
at Aftalen ikke gjaldt Dagmarkomplekset, som paa det Tidspunkt [vel
købekontraktens] allerede var under Opførelse. Den gjaldt kun senere
Byggeforetagender« (Camilla). Man gad gerne set den kontrakt, men
det fik heller ikke samtidens journalister lov til.
Hvad angår ændringen fra »Dagmars Tunnel« til »Etablissementet
Dagmar«, så kan den af annoncer ses at have fundet sted 1. juli 1883,
altså knap fire måneder efter åbningen af Teatret. løvrigt blev Hansen
ved med at lave varieté i Tunnelen. Men det kunne han måske også
ligesågodt!
Hvornår der »skete noget« på Dagmar, der kunne opfattes som kon
kurs eller fallit, kan ikke siges bestemt, men man kan gætte på somme
ren 1884. Schovelin skriver, med sin fortolkning af et eller andet i de
nu forsvundne kilder, at Landmandsbanken - efter konteksten at
dømme engang i 1884 - »overtog Dagmarkomplekset som ufyldest
gjort Kreditor«.
I Dagmars realregister er ejendommen imidlertid først den 13. april
1896 tilskødet en ny ejer, hotelforpagter Julius Nielsen, jfr. at Krak
også fortsætter netop så længe med Hansen som ejer, og at beboelses
huset i Nørre Farimagsgade, som Hansen dog kan ses at have fraflyttet
i 1890, registreres i Krak som ejet af Hansen til så sent som 1905! Når
dertil kommer den tidligere nævnte fjernelse af alle byggesagspapirer
omkring Hansen, må man konstatere en farceagtig kommunikations
brist mellem det private og det offentlige.
Journalisten Viggo Schiørring har jo nok reelt ret i at fastslå,16 at »af
E jere har det store Kompleks kun haft fire: Hellig-Hansen, Land
63