HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Hellig-Hansen og hans huse

forstand; hans navn figurerer tilsyneladende ikke i nogen ekstrakt

protokoller over domme eller navneregistre over fallenter, ligesom

hans navn ikke synes at findes i Berlingske Tidendes løbende offentlig

gørelser af konkursboer. Det har været meget nemmere og stilfær

digere både ved National og Dagmar at ordne disse ting internt. Da

Hansen ikke synes at have brugt juridisk bistand og selv ikke kunne

fordrage »papir«, har det for National-aktieselskabets bestyrelse været

nemt, at man »under Paaskud af, at han havde brudt Aftalen ved at

lave Variete i Dagmarteatrets Tunnel, lod være at betale ham Hesten«

(dvs. tre af de fire rater, han skulle have salgssummen på en million

udbetalt i). »Fader var godtroende og altid fortravlet, han lærte aldrig

at faa noget skriftligt. Derfor kunde han heller ikke nu dokumentere,

at Aftalen ikke gjaldt Dagmarkomplekset, som paa det Tidspunkt [vel

købekontraktens] allerede var under Opførelse. Den gjaldt kun senere

Byggeforetagender« (Camilla). Man gad gerne set den kontrakt, men

det fik heller ikke samtidens journalister lov til.

Hvad angår ændringen fra »Dagmars Tunnel« til »Etablissementet

Dagmar«, så kan den af annoncer ses at have fundet sted 1. juli 1883,

altså knap fire måneder efter åbningen af Teatret. løvrigt blev Hansen

ved med at lave varieté i Tunnelen. Men det kunne han måske også

ligesågodt!

Hvornår der »skete noget« på Dagmar, der kunne opfattes som kon

kurs eller fallit, kan ikke siges bestemt, men man kan gætte på somme

ren 1884. Schovelin skriver, med sin fortolkning af et eller andet i de

nu forsvundne kilder, at Landmandsbanken - efter konteksten at

dømme engang i 1884 - »overtog Dagmarkomplekset som ufyldest

gjort Kreditor«.

I Dagmars realregister er ejendommen imidlertid først den 13. april

1896 tilskødet en ny ejer, hotelforpagter Julius Nielsen, jfr. at Krak

også fortsætter netop så længe med Hansen som ejer, og at beboelses

huset i Nørre Farimagsgade, som Hansen dog kan ses at have fraflyttet

i 1890, registreres i Krak som ejet af Hansen til så sent som 1905! Når

dertil kommer den tidligere nævnte fjernelse af alle byggesagspapirer

omkring Hansen, må man konstatere en farceagtig kommunikations

brist mellem det private og det offentlige.

Journalisten Viggo Schiørring har jo nok reelt ret i at fastslå,16 at »af

E jere har det store Kompleks kun haft fire: Hellig-Hansen, Land