68 / 179
Paul Nørreslet
standse, »da han var naaet til Taget«, for hvor mærkeligt det end
lyder, så byggedes cirkusbygningens tag før muren! Illustreret Tiden
des xylografi fra 6. december 1885 (se ill.) har i sin billedtekst følgende
passus: »Tagets midterste Del med sin Lanternekuppel og Flagstang
knejser allerede paa sin Plads, baaren af 12 stærke Jærnsøjler«. Denne
smukke bygning blev så Hellig-Hansens sidste selvstændige bygnings
arbejde - ufuldført fra hans hånd, men dog vel færdiggjort efter hans
planer, og vel sagtens med Brinkopff og Rasmus tilknyttet til det sid
ste. Den bygning, der blev reddet fra ANVAs klør.
Men tilbage til Hellig-Hansen og National. Da Hellig-Hansen i sep
tember 1882,17 sammen med Bang gjorde en afstikker hen til National
og bragte denne i henrykkelsesekstase over planlagte overdådigheder
og visioner om en ny koncertsal, var etablissementet slet ikke hans
mere, hvad Bang næppe har vidst. Han havde den 24. juni solgt eta
blissementet til et nystiftet aktieselskab, »Etablissementet National«,
med Augustin Gamél i spidsen. Muusmann hævder, at købesummen
var 2,5 mill., hvoraf dog meget var bundet i aktier, måske 1,5 mill.,
siden Camilla kan tale om 1 mill. Gamél taler senere iskoldt om
»300.000, som Sælgeren maatte kvittere Selskabet for et Kontraktbrud
[hvilket? - endnu kan det jo ikke have været Tunnelen] straks efter
Salget« - og både han og andre nævner desuden i nogle polemikker i
1884 120.000 kr. betalt forlods af Hellig-Hansen til imødegåelse af tab
under byggerierne. Beløbet omtales i anden sammenhæng af Gamél
som en mulkt! Mange andre beløb svirrer under disse polemikker i
luften i tilbageblik, alle røbende tab på tab for selskabet og Hellig-
Hansen, hvilket sidste man dog ikke hæfter sig meget ved. Intetsteds
nævnes, hvad Hansen
fik.
Men i Peter Nansens causeri taltes der 29. oktober 1882 om Hansens
tilbagevenden, og han var medio oktober 1882 i huj og hast blevet
kaldt tilbage, nu for - som lejer på en etårig lejekontrakt - igen at få
skik på den menage, som bestyrelsen ikke anede, hvad den skulle stille
op med. Imens troede journalisterne og offentligheden stadig, at Han
sen havde solgt med »en god avance« og stadig var ovenpå.
Trods en vis snuhed i det små havde han imidlertid i det år et
månedligt underskud på 2000 kr. - et betydeligt beløb dengang. Han
benævnes under dette som »sælgeren«, »lejeren«, »bestyreren«, senere
»forpagteren« eller hr. Hansen, men naturligvis overalt reduceret til
66