Previous Page  66 / 179 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 179 Next Page
Page Background

Paul Nørreslet

mandsbanken, Julius Nielsen og Frede Skaarup« (1945) - altså at

Landmandsbanken i en periode ejede Dagmar.

Punch, der altid havde antennerne ude, anede noget og skrev 5. juni

1884 i »Sæsonen 1883-84«, at »Hansen havde forberedt Opførelsen af

»En Fallit«. Den 21. august samme sommer udgaves en »Wegweiser«

til tyske turister b l.a . om »Das Dagmartheater . . . Aber noch steht

das Theater leer. Gehen wir doch nicht hinein! Denn in dem Dag­

martheater spuckt es bisweilen«. Lad os med det samme snuppe, hvad

denne Wegweiser skriver om National, som »hat sich Gaméleonisch

[se nedenfor om Gamél] geändert, so dass die Actionären oft mit

eurem Schiller ausgerufen haben:

»Du heiliger Hansen rufe dein Kind Zurück,

Wir haben genossen kein irdisches Glück:

Wir haben Millionen bezahlet!«

Aber der Heiliger kann sein Kind nicht mehr zurückrufen, und in

seinen heiligen Hallen wird nur Variethé mit Akrobaten u. a. gegeben

. . .«.

Væsentligt ved alt dette, herunder at f. eks. Punch måtte snuse sig

til sandheden, er tys-tys-stemningen omkring de sidste faser af Hellig-

Hansens offentlige liv; ingen forretningsdrivende havde lyst til at

åbenbare en evt. dårlig behandling af den populære mand.

Ifølge Camilla var Landmandsbankens Isak Glückstadt »Fader en

god Mand«, men da banken næppe har overtaget gældsforpligtel­

serne, har der været andre, der var mindre tilfredse. Ifølge Rasmus’

efterkommere skal Rasmus engang have sagt: »Ja, det var jo min bror,

han snød mig så skammeligt«. Hans’ egen datter, Camilla, udtrykker

det rimeligt nok lidt smukkere: »Det var Fader en frygtelig Sorg, at

han ikke længere kunde betale enhver sit. Han var saa gennemhæder-

lig, bare altid forud for sin Tid. For ham var der aldrig Tale om, hvad

noget kostede - kun at det blev smukt«. Hun bruger ikke udtryk som

konkurs eller fallit, men at det »gik i Stykker for«.

Camilla tilføjer to oplysninger, som ingen anden har: 1) »Han fik

dog Lov til at drive Dagmarkomplekset endnu et Aar, fordi Banken i

Mellemtiden haabede at faa det solgt til et tysk Konsortium«. 2) »Kø­

benhavn havde ingen fast Cirkus. Justitsminister Nellemann sagde til

Fader:

64