73 / 179
Hellig-Hansen og hans huse
Det mest patetiske, men også meget oplysende, indlæg er skrevet af
Oscar Olsen i Verdensspejlet 190819 og lyder i uddrag således:
»Dagmarteatret har i disse Dage fejret sit 25 aars Jubilæum under
store Festligheder og megen Hyldest - ikke blot fra Publikums Side,
men ogsaa fra Regeringens.
Direktøren har faaet Laurbær og en Professortitel i Tilgift. De tid
ligere Chefer har faaet hæderlig Omtale og hele den nuværende Besty
relse - eller Overbestyrelse - er bievne dekorerede. Ja , selv Kontrol
lørerne er ikke gaaet Ram forbil
- Men der var én Mand, der glemtes i Festrusen 1En, der savnedes
ved den store Fest-Banket - og hvis Navn hverken hyldedes eller min
dedes ved Champagnen - det var Theatrets Bygmester, Hellig-Han
sen.
Jo, forresten - man erindrede virkelig et Øjeblik den Mand, der
skabte Dagmarteatret. Hans Navn dukkede et Nu op af den Glemse
lens Mørke, der havde indhyllet det i mange Aar. Han blev »aktuel«.
Bladene bragte Artikler om ham og hans ensomme og triste Liv ude
paa »Almindeligheden«. Han kom som en Skygge, der umærkelig og
stille gled over Festens straalende Lyshav; men det var kun en Brøkdel
af et Sekund, saa var den forsvunden - der blev bare tændt et Par Pris
mer mere i Lysekronen!
- Jo, hans Teater huskede ham! Han fik en Buket fra Skuespillerne
. . . en Hundredekroneseddel fra Ejerne - og en Hilsen, samt Løfte om
en Teaterbillet fra Direktionen. Mein Liebchen was willst du noch
mehr?
- Jeg besøgte ham i Gaar derude. Jeg fandt ham i en af de store Fælles
stuer - siddende ved et stort Bord ved Sengen, læsende Bladene om -
hans gamle Teater.
Jeg kendte ham straks - hans Ansigtstræks fornemme Præg og
hele hans dannede Væsen stak saa underligt af mod de øvrige Om
givelser.
Han rejste sig glad bevæget ved at modtage Besøg. Han viste mig
Blomsterne i Vinduet -
hans
Part af Jubilæums-Festerne - han lod til
at være glad og tilfreds. Han kan ikke tale, kun enkelte Ord kommer
nu og da frem fra hans Læber. Men han skrev sine Svar ned. Han var
71