Paul Nørreslet
nynnede. Nynne gjorde Mårtens altid, højere og højere, mens det svir
rede for hans Øjne med Forgyldning og Marmorpuds, naar han gik
om i sine Bygninger . . . Mårtens sagde »Foé-en«, han snublede altid
over de mange fremmede Ord . . . Mårtens dækkede Stykket (pap
maché-modellen) med en Haand saa
varsom . .
.«.
Flere konturer tegner sig: noget blidt og varsomt, bekræftet af det
nulevende barnebarn Eva Wulff-Hansen, kombineret med noget sne
digt beregnende ved ordet »interessen« i betydningen den herskende
mode, basis for en profitgivende efterspørgsel. Mårtens’ kvaler med
fremmedordsudtalen går i spand med Hansens tidligere nævnte kvaler
med sproget. Hvor demokratisk Bang end var i forhold til sin tid, var
han jo en grandseigneur og standsbevidst som alle dengang.
Efterhånden lister Bang mere og mere af noget på én gang barnligt
og næsten betændt ind i denne Mårtens. Han er på vej til at blive gjort
til inkarnationen af stukvæsenet:
»Mårtens tænkte sjældent paa Fortiden. Det hele var gaaet ganske
naturligt til. Han havde »klasket« et Hus op, som alle andre Svende,
med Laan paa hver Sal og Prioriteter til Taget - han havde bare sat
Gipsgesimser i Gadeværelserne og givet malede Lofter, og saa havde
han solgt og bygget nyt og solgt igen, stadig mere hidsig paa Farver og
Gips og Snørkler paa Dørene . . .
- Som »Interessen« nu er, sagde han til Arkitekterne.
Og da de andre holdt op, Kammeraterne, og sad som Grundejere og
tog deres jævne Leje paa Broerne, blev han ved . . .
- disse Huse med deres monumentale belgiske Ovne indførte fra Sver-
rig, de imiterede Broncekaryatider paa Trapperne, de forgyldte Ge
lændere og eftergjorte Parketgulve - ubekvemme, indskrænkede og
snævre, ubevidst bevarende Arbejderens Maal, der er vant til de smaa
Rum, hvor man kan række Hænderne mellem Væggene, og til tung
Luft«.
Noget af dette bekræfter det billede af Hellig-Hansen, man har fået
fra andre kilder, men med en ikke andre steder omtalt inerti i forhold
til kammeraterne og med en uholdbar påstand om snævre, ube
kvemme rum i boligbygningerne. Forfatteren af denne artikel kan fra
selvsyn garantere for, at det ikke passer; kun ved Dagmar og National
76