137 / 795
Det harboeske Enkefruekloster
123
bemærke, at der i 1932 paa Borgmesterens Initiativ er ble
vet indlagt Centralvarme- og Varm tvandsanlæg i alle Klo
strets Lejligheder, med en Bekostning af Kr. 21.464,57,
der er afholdt af Klostrets Kassebeholdning.
Kedelanlægget ligger i »Conferentsraad Mundts S tiftel
se«, og Varmen føres over til Klostret gennem en u n d e r
jordisk Ledning. Driften er fælles for begge Stiftelser, der
efter Bygningernes Rum indhold deler Udgifterne med 55
pCt. til Stiftelsen og 45 pCt. til Klostret. Klostrets Ud
gifter godtgøres af Beboerne ved en Varmeafgift, der fa st
sættes af Magistraten i Forhold til Lejlighedernes S tør
relse.
F o r Klostrets Beboere, der for Størstedelen er ældre D a
m er uden fast Medhjælp, h a r dette været et stort Gode.
3.
Klostrets Kapital-Formue.
Som ovenfor nævnt fik Klostret ved Opgørelsen af
S tifterindens Bo i 1740 foruden E jendommen i S torm
gade ud lagt i Væ rdipapirer og Kontanter
15.120 Rdr. 16 Sk. Croner, og
49.106 » 44 » Courant.
Det vilde næppe have Interesse fo r nogen i Enkelthe
derne at følge de mange Svingninger, Klostrets Formue
i T idernes Løb h a r undergaaet, dels paa Grund af Udgif
terne til Klostrets Byggeforetagender, dels ved Æ n d rin
gerne i Landets Pengevæsen.
I Reskript af 23. August 1754 — altsaa efter at det
første m ind re Byggeforetagende var betalt — opgives
Form uen til 74.689 Rdr. foruden Halvdelen af Pensionist
kapitalen 5100 Rdr., som først indgik i Klostrets Kasse
i 1757.
I 1788, da Københavns Magistrat overtager D irektio
nen, og efter at Udgifterne til Byggeforetagenderne i 1755
—6 0 ') og i 1773 er betalt, opgives Fo rm uen til 64.785 Rdr.
*) Til Byggehjælp bevilgede Kongen den 14. Marts 1755 Klostret
300 Rdr. i 8 Aar af den kgl. Partikulærkasse.