128
Erik Rode
læses et Kapitel a f Biblen eller Joh an Arnds sande Chri
stendom , dernæst skulde der læses en længere Bøn —
hvo raf nogle tryk te Exem p larer endnu findes i Klostrets
Arkiv — og endelig sluttedes der af med F ad e r Vor og
en Salme. Hvor længe denne Bestemmelse, som aldrig
form elt er hævet, blev prak tiseret, h a r jeg ikke kunnet se.
I en In strux fo r Klostrets P o rtn e r af 1. Marts 1769 fa s t
sættes det, at han daglig skal ringe til Morgen- og Aften
bøn med den Klokke, som endnu sta a r i Klostrets Have,
men det er sikkert længe siden, Bestemmelsen i Stilhed
gik af Brug.
Ogsåa Bestemmelserne i Reglementet om, at »alt K o rt
og andet Spil udi Klostret skal være aldeles forbudt«, og
at E nkefruerne ikke uden P rio rindens T illadelse m aatte
begive sig ud af K lostret til Staden og ikke uden D irek
tionens Perm ission rejse fra Byen, er efterhaanden faldet
bo rt af sig selv.
Ser m an bo rt fra Tiden fra 1735 til 1760, da Klostret
traa d te i fuld V irksomhed, h a r de 154 K losterfruer gen
nem snitlig levet om tren t 15 Aar hver i Klostret, hvilket,
da de fleste allerede var i moden Alder, da de blev u d
nævnt, kunde tyde paa, at K lostret alt i alt h a r været et
sund t Sted at bo i, og sikkert er det, at Optagelse i Klo
stret fo r de allerfleste af de 154 E nk e fru e r h a r væ ret en
stor Velgærning. Fo rhaaben tlig vii ogsaa i F rem tiden
mange trængende E nk e r komm e til at nyde godt af Ge-
heim eraadinde Christine Harboes gamle Stiftelse.




