274 / 795
260
Henrik Larsen
bogen nævnes en Jens Petersen af Husum, der ejede flere
Ejendomme i København, maaske kan han sættes i Fo r
bindelse med Gaarden. Hans Søn er maaske den Jakob
Jensen af Husum, der nævnes i Frue Kirkes Dødebog,
fordi han havde skænket Kapitlet en Gaard i København.
Han har levet ved Aar 1400 eller lidt før1). I Aar 1417
nævnes Peder Truelsen (Petrus Trugilli) de Husumæ;
han, der var Væbner og Høvedsmand paa Gurre, oplod
24. Marts 1417 sammen med sin Hustru Bente Kapitlet
i København Gods i Gladsakse Sogn, som de havde i
Pan t2) . Man hører derefter ikke noget om Husumgaard
før 1486, da den var beboet af Karen Krumpensdatter,
Jon Iis’s Efterleverske, der da gjorde et Mageskifte med
Æbelholt Kloster3). 1 1517 og 1519 var Erik Madsen
(Gøye) bispelig Lensmand paa Gaarden4) . Biskop Jo-
chum Rønnow maa snart efter have forlenet Peder God
ske med Husumgaard, hvilket efter Reformationen blev
stadfæstet af Kongen. Hans Afgift var først 12 Mark, se
nere havde han Lenet frit. Han var tillige Lensmand paa
Hjortholm, som han med stor Tapperhed forsvarede mod
Grev Christoffer. Han var tillige i længere Tid Lensmand
over Københavns Len, som han tilligemed Husum havde
til sin Død 1556. Det vides ikke, hvem der efter hans Død
fik Gaarden i Forlening, men 30. Marts 1562 gav Kon
gen Hans Bussert, Borgmester i København, Livsbrev
paa en Gaard i Husum uden Afgift i Stedet for paa Strø-
gaard, som han hidtil havde haft; samme Dag fik han
tillige Forleningsbrev paa en Gaard i Husum, ligeledes
uden Afgift5). O. Nielsen anfører i sin Københavns Hi
storie ikke nogen Borgmester af dette Navn, men han
9 Ser. Rer. Dan. VIII, 539.
2) Københavns Dipi. IV, 20.
3) Ser. Rer. Dan. VI, 193.
4) Danmarks Adels Aarbog 1896, 144.
5) Kancelliets Brevbøger.