269 / 795
Husum By og Gaarde gennem Tiderne
255
men deres Jord er maaske c. 1370 helt holdt uden for
Bolansættelsen.
Byens Gaarde laa paa følgende Maade sammen i Bol,
idet jeg først anfører den Gaard, hvis Agre laa nær
mest Solen, det vil sige østligst eller sydligst af Bolets
Agre; men om dette overalt hlev strængt overholdt, tør
jeg dog ikke sige noget om: Gaard Nr. 3 og 2 efter Ma
triklen af 1688 var et Bol, Nr. 5 og 6 var et Bol, Nr. 7
og 10 et Bol og Nr. 8 og 9 et Bol. Nr. 4 er ikke nævnt;
denne Gaard var mindre end de øvrige og synes mest at
have Jord sammen med Husumgaard og i dennes Bol.
Om Husumgaard oprindelig ha r haft dette store Jord-
tilliggende eller kun haft den Jord, som fandtes i Kob
lerne, ved man ikke. Men Oldtidens Heimer synes efter
mine Undersøgelser ikke altid at have haft meget Jord,
de var vist mere Stormandssæder end Storlandbrug. Or-
nummebolet i Smørumovre, der udgjorde en Gaard,
havde 1682 kun c. 60 Tdr. Agerland og var mindre end
Byens øvrige Bol. Den gamle Kongsgaard i Lyngby havde
heller ikke noget særlig stort Jordtilliggende; det var 130
Tdr. Agerland, hvoraf en Del laa langt fra Gaarden. Det
er maaske Roskildebispen, der ha r gjort Husumgaard til
den store Gaard, som den senere var. Bisperne synes at
liave haft flere saadanne IJovedgaarde med meget store
Jordtilliggender. I Ballerup havde Hovedgaarden 2 Bol
eller en Trediedel af Byen, og Bolene i denne By siges
alt 1370 at være dobbelt saa store i Areal som Bolene
andetsteds.
Husum skulde efter Forfatterens Mening være Hus-
heim, Heimen med eller ved Huset. Hus havde i Mid
delalderen Betydningen Slot eller Borg, f. Eks. Kolding-
hus. Man finder ogsaa Hus sammensat med Endelsen
-by; der findes flere Husbyer her i Landet, hvis Navne
maa gaa tilbage til Oldtiden. I Sverige var Husby Navn
paa en Fogedgaard eller lignende. Mon ikke Navnet Hu