267 / 795
Husum By og Gaarde gennem Tiderne
253
at de oprindelig kan have været sammensat rned -heim.
Husum, baade det her i Sognet og Byen i Slesvig, skulde
aitsaa betyde eller forstaas som »i Husene«1). Forfatte
ren af denne Afhandling har derimod søgt at paavise, at
-um i mange Tilfælde ikke kan være Dativ Flertal, og at
det vist ofte maa være et forhenværende heim2). En af
hans Grunde er, at der i de sjællandske Byer med denne
Endelse mere hyppigt end i andre Byer er Ornum, Or-
nummebol eller Storgaarde. Det er saaledes Tilfældet i
Smørumovre, Søsum, Maarum og Alume3). I Husum var
der ligeledes fra gammel Tid en Hovedgaard, der havde
en Del af sin Jord, maaske dens oprindelige Tilliggende,
for sig selv uden Fællesskab med Bøndernes. Betydnin
gen »i Husene« synes at kunne passe for enhver By, saa
det forekommer uanvendeligt som Navn. Eller man
skulde finde det meget hyppigt brugt, men det er ikke
Tilfældet; i Kongeriget findes vist, foruden vort Husum,
kun Husumgaard i Glentrup Sogn Nord for Randers.
Husum i Brande Sogn er vist et nyt Navn. Byens Navn
skrives c. 1370
Hwsum,
c. 1400
cle Husumme.
Byen nævnes første Gang i Roskildebispens Jordebog
fra c. 1370, men den maa være betydelig ældre; hvor me
get er det vanskeligt at sige noget om med Bestemthed.
Det er heller ikke let at sige,
0111
Gaarden eller Byen er
ældst, i sidste Tilfælde maa da Gaardens Navn være over
ført paa en alt tilstedeværende By. Ifølge den nævnte
Jordebog havde Biskoppen her en Hovedgaard, der aar-
lig ydede 1 Mark Korn (36 Tdr. Rug eller 48 Tdr. Byg
eller maaske halvt af hvert) i Afgift; desuden var her
nogle Bøndergaarde; nogle af disse, hvor mange angives
*) Steenstrup: Indledende Studier over de ældste danske Sted
navnes Bygning 51 ff.
2) Fortid og Nutid 4, 110 ff. — Historiske Meddelelser om Kø
benhavn 2. Rk. II, 374.
3) Aarb. f. nord. Oldk. 1918, 276.