262 / 795
2 4 8
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
man averterede dem billigt til Salg, og der kom en Tid,
da de var paa alle Auktioner. Midt i September skrev
»Nyt Aftenblad: »Velocipederne ere næsten glemte«1).
Det var en mærkelig Skæbne, Velocipederne havde i
København. Deres Succes var stor, men kortvarig. I Ud
landet blev man ikke ked af Velocipederne. Man blev ved
at bruge og forbedre dem, og Overgangen fra dem til
deres Efterfølgere, de høje Bicycler, var jævn. I Køben
havn, hvor man havde givet Velocipederne en saa varm
Modtagelse, varede Kærligheden kun kort og blev efter
fulgt af en tilsvarende stor Kulde og Ligegyldighed.
Grunden hertil laa maaske i selve den store Succes. Alle
og enhver havde prøvet Velocipederne og havde lært de
res daarlige Sider, Klodsetheden og den vanskelige Styr
barhed, at kende til Bunds, og næsten ingen havde Lyst
til at begynde en ny Sommer med Velocipederne. Mange
af de Velocipeder, der havde været i Brug, var daarligt
lavet, og ved Velocipedernes Fremkomst var der blevet gi
vet større Løfter, end der kunde holdes. Velocipederne
fortjente hverken alt det Væsen, der blev gjort af dem i
Begyndelsen, eller den Ringeagt, der fulgte efter.
Kun nogle faa trofaste Velocipederyttere holdt ud, der
iblandt Velocipedeforeningens Medlemmer og — to Da
mer. Disse, de to unge Gymnastik- og Svømmelærerinder
Carla og Ju tta Johnsen, gjorde sig bemærket ved at a r
bejde for Kvinders Deltagelse i Idræt paa dette tidlige
Tidspunkt, da det var højst begrænset, hvad en Dame
kunde øve af Svømning og anden Sport uden at over
skride Grænsen for det passende. I Sommeren 1869 gav
de paa Langelinies Badeanstalt adskillige Svømmeopvis-
ninger, »Præstationer i den høiere Svømmekunst«, som
!) N. A. 7.6., 16.9.1869. D.-T. 10., 11. og 23.6., 4.7., 30.8. 1869,
26. 3. 1870. Ind.-T. 21. 2. 1875 o. m. a. St.