Da Velocipedefeberen rasede i København
249
gjorde stor Lykke lios den mere frisindede Del af Pub
likum. »Nyt Aftenblad« skrev: »man maa være dem tak
nemmelige for, at de ved disse Forestillinger give Publi
kum Leilighed til at overbevise sig om, at der ved Dame-
svømningen ikke er nogetsomhelst Upassende eller Ukvin
deligt, hvilken Anskuelse sikkert afholder mange Damer
fra at tilegne sig en Færdighed, der er ligesaa gavnlig
for Sundheden som tjenlig til Legemets Udvikling«1).
Søstrene Johnsen mente, at Velocipedekørsel vilde være
en gavnlig Motion for Damer, og ønskede at give Under
visning deri. De præsenterede sig derfor for Publikum
ved nogle Opvisninger i »Figaro« paa Vesterbrogade i
December 1869, og deres Præstationer stod saa højt over,
hvad, som »Dags-Telegrafen« udtrykte sig, de »paa Klam-
penborg optraadte Løbemaskineryttersker« havde vist, at
der slet ikke kunde være Tale om Sammenligning. Skønt
de to Damer saaledes høstede megen Anerkendelse for
deres Opvisninger, der fortsattes i Januar 1870, havde de
dog næppe megen Fornøjelse af deres Undervisnings
planer2) .
Deres Kolleger, Rideskolelærerne, havde heller ikke
Held med sig mere. Otto Vedel forsøgte i Begyndelsen
af 1870 at faa noget ud af sine Velocipeder ved at fo r
syne Forhjulene med Pigge og sætte Baghjulene fast og
give dem en Skøjte under. Han hævdede, at enhver, der
kunde køre paa Velocipede, kunde ogsaa benytte disse
Is-Velocipeder, og lejede dem ud paa Peblingesøen neden
for sin Rideskole. I Begyndelsen af April aabnede Vedel
sin Rideskole igen, men averterede samtidig sine Veloci
peder til Salg paa Grund af Forretningens Ophævelse.
Han fik dem dog ikke solgt, men flyttede dem og Skolen
til Blegdamsvej og satte Priserne yderligere ned. Ogsaa
b D.-T. 27. 8. 1869. N. A. 30. 8. 1869 o. m. a. St.
2) D.-T. 27. 12. 1869, 4. 1. 1870 o. ni. a. St.




