303 / 795
TRINITATIS KIRKEGAARDS FORHISTORIE.
Af H. U. RAMSING.
I
den æ ldste Jordebog fra 1377 findes der i Nærheden
af Rosengaarden opført en Grund tilhørende
Roskilde
B iskop ,
og p aa hvilken
P. Hwiit
og
Adam Pggh
tidligere
havde boet. Det er utvivlsom t denne Grund, som Biskop
Peder Jenssøn Lodehat
den 12. Marts 1408 skænkede til
Vor Frue Kirke
med paastaaende
12 Kødmangerboder1) .
G runden strak te sig p aa
Bjørnebrogades,
nu Købmager-
gades Østside lige fra Matr. Nr. 14/1689 Kbm. Kv. ind
befattet mod Nord indtil Landemærket.
De to nordligste Kødmangerboder, Nr. 11 og Nr. 12,
blev siden
Trinitatis Kirkegaard.
Der kendes ikke noget
til E jerne eller rettere Lejerne af disse to Kødmanger
boder fø r i Slutningen af det 15. Aarhundrede, og da
var Bod Nr. 12 delt i to Grunde. Disse tre Hovedparcel
ler, hvo raf T rin itatis K irkegaard siden kom til at bestaa,
betegnes i det følgende som A, B og G, af hvilke A lig
ger nordligst, p aa H jørnet af Landemærket.
A.
Fø rste Gang vi hø rer om denne Gaard, er Mandag
næst fo r St. L au ren tii Dag, den
8
. August 1496, da Borg
mestre og Raad giver
Mattis Erikssøn Bølle,
den senere
R igsraad, Skøde p aa Jorden, som siges at ligge paa
Rosengaarden;
det efterfølges af
Jochum Biørnssøns
og
*) Acta Pontif. Nr. 1123.
20