HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

2 9 4

Henning Hansen

kunne slaa fast, at den Dag var Kongen i Gliickstadt —

Fo rtunopolis — den By, der voldte ham saa mange Sorger.

Det h a r saa nok været Murermester Scheffel, der paa

Kongens Befaling h a r lagt den første Sten, og at det d e r

efter h a r været en Mursten, kan der vel næppe være Tvivl

om. De tilstedeværende kan foruden de før nævnte have

væ ret Murernes O ldermand, Jørgen Thim ian, og Oldgesel-

len, Rasmus Nielsen; ogsaa Oldgesellen for de tyske Sven

de h a r nok været til Stede for at paase, at det hele gik rig

tigt til og Ceremoniellet toges i Agt. — Mon ikke ogsaa

Kødmangerne fra Gaden og S tudenterne h a r faaet Tid til

at se paa Stadsen?

Selve Stenen h a r aldrig været fremme — men hvor mon

den ligger?

Den æ ldgam le Skik at begrave en Hund med G rund

stenen over sig under Hoveddøren, for at Dyrets Spøgelse

skulde vogte Indgangen om Natten, h a r jo nok været fo r

ladt, men Grundstenens Sted h a r m an meget vel kunnet

fastholde, ikke m indst her, hvor Døren ligger i Bygnin

gens Axe; saa skal m an en Dag ud at søge, tro r jeg, at

m an finder den her.

Datoen for Stenens Lægning kan ikke være tilfældig.

Astronom isk set betegner Dagen ikke ganske det samme

T idspunk t af Aaret som nu, dengang brugte m an den gre-

gorianske Kalender; men den Fo rskydn ing lader sig be

regne, og Kustode H arald Mortensen h a r derom sagt mig:

Den 7. i den syvende Maaned 1637 var en F redag. P lan e

ten Satu rn stod da i Opposition til Solen og Mars i Sekstil

(120 Grader) til Venus. Naturligvis h a r disse P lan etstil

linger h aft Betydning med Hensyn til Nedlæggelsen af

Grundstenen. Denne Dag er vel af Longomontanus (med

Kongens Sanktion), der jo ikke var frig jo rt af sin store

Mesters, for sin Tid naturlige, T iltro til Astrologiens mere

eller m indre heldige Dage, valgt som Dagen for Nedlæg

gelsen af Grundstenen.