310 / 795
2 9 6
Henning Hansen
betænkt af Christian Longomontanus, som sikkert i alle
Tilfælde h a r givet Raad for det Observatorium , han
skulde benytte.
H arald Mortensen, som kender alting om Stjerneborg
p aa Hven, m ener at kunne finde Overensstemmelse m el
lem Taarnets Diameter, 15 m, og Kvadratsiden i den In d
hegning, der fo rdum omgav Rundetaarns Forbillede,
S tjerneborg, den var 14 å 15 m. At T aarnets P latfo rm
ligger ca. 44 m, og U ranienborgs ca. 45 m over Havet, er
et mæ rkeligt F o rho ld og er vel næppe tilfældigt.
Men mon ikke D iametermaalet, tillige med Sneglegan
gen, er hentet fra den æ ldre Steenwinckels „K lokkenborg“
paa Varberg? Her passer den udvendige Diameter nemlig
ogsaa.
Taarnets udvendige A rkitektur, de svære P ilastre med
Rundbuefrisen foroven, m inder, som bekendt, om Koret
paa Set. Salvatore i Venezia, og m aa vel være b ragt hjem
enten af den unge Hans Steenwinckel selv eller af en anden
A rkitekt; m an ved det ikke, ku n ved m an, at denne A r
k itek tu r paa dette T idspunk t var ny her p aa P ladsen og
væsensforskellig fra F rederiksbo rg og Rosenborg. E t saa-
d an t B rud med T iden tages kun af en betydelig Mand, og
den Ro, F asthed og Klarhed, T aarnet hviler i, er af hans
Aand.
T aarnets ind re Udformning med Sneglegang staar som
nævnt K lokkenborg p aa Varberg saa næ r, at en nøje T il
kny tn ing ikke lader sig afvise, selv om B rønden Set. Pa-
tricio i Orvieto og Sneglegangen i Castel Set. Angelo kan
være Baggrunden for alle disse Ting.
Snegletrapper a f Træ eller Sten kendte m an udmæ rket
godt herh jemm e fra den Tid, og Rampen er jo en b red
og meget flad Opgang. At en Mand herhjemm e u a fhæ n
gigt kunde gøre T ankespringet fra T rappe til Rampe, fore
komm er mig aldeles ikke utænkeligt.
Murtykkelsen er i Taarnets Ydermur 160 cm, Gangen