Rundetaarn
2 9 9
k itektur end Taarnet, hører ikke Rundetaarn til, den var
Po rtal i Hegnsmuren ud mod Købmagergade, h a r denne
Murs Retning og er klistret op ad Taarnet. Den op rinde
lige Po rt med spidsbuet Vindue over og sin flade og
stærke murede Bue med Stikkapper staar u rø rt bag den.
Den gamle er ca. 70 cm lavere, men af samme Bredde.
Beretningen om, at Czar Peter red op ad Sneglegangen
er sikkert rigtig nok, han interesserede sig meget for at
observere Solpletter — at Czarinaen h a r kunnet faa
en Vogn med Seksspand derop — vendt deroppe — og
ned igen, forekommer mig mere usandsynligt, det maa
have været en meget lille Vogn og smaa Heste. Bil paa-
staas i vor T id at have vovet Forsøget, ingen h a r kunnet
sige mig T idspunktet; Motorcykler kan tage Drejningerne.
— Men hvorfo r dog? — Mere beroligende Spadseretur
end op til Udsigten /fra Taarnet ud over den levende og
rygende By med de mange røde Tage kender jeg ikke,
og det er bedrøveligt at tænke paa, at Christian den 4de
næppe nogen Sinde er gaaet derop, men at hans Podagra
krævede, at 4 Matroser fra Holmen efter Ordre tog ham
op i en Bærestol, og hertil mener man, at den store Sten
blok ved Indgangen h a r haft en eller anden Opgave —
hvilken ?
Den store Sandstensflade med Rebusen ud mod Køb
m agergade h a r for faa Aar siden faaet sin Fornyelse.
Samtidig med Felterne mellem P ilastrene blev den ca.
1870 pudset med et tyk t Cementlag, F igu rer og Bogstaver
efterkittet med Cement. x\lt dette er nu sat i samme Stand,
som det var før, og hertil er benyttet det samme Mate
riale, Gulland-Sandsten — malet i de gamle F arver og
Guld.
Ordenes og Tegnenes ligefremme Betydning er der
ingen Tvivl om, men den helt rigtige Mening sagt med den
Klang, Ordsproget h a r haft, venter dog vist endnu paa
sin Mand.




