HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Observatoriet paa Rundetaarn

305

a t »Stjerneborg« — Datidens bedst indrettede Observa

torium — i et og alt h a r tjen t som Forbillede for Obser

vatoriet p aa Rundetaarn. Paa »Stjerneborg« var In stru

m enterne anb rag t i 5 Krypter, cirkelrunde Fordybninger

1 Jorden. Naar et Observatorium af denne Konstruktion

skulde ligge m id t inde i Byen, var der ikke andet for end

at grave K rypterne ned i den flade P latfo rm oven paa

et T aarn , der ragede op over Byens Huse.

Den 7. Ju li 1637 blev G rundstenen til det nye Observa

torium lagt, og Bygningsarbejdet skred hu rtig t frem ; i

sin høje Alder saa Longomontanus Taarnet opført til fuld

Højde, men h an naaede ikke inden sin Død at se Obser

vatoriet i Drift. Longomontanus døde i 1647; først i 1656

kunde Observatoriet tages i Brug.

Om Ind retn ingen af det ældste Observatorium ved vi

ikke saa forfæ rdelig meget. Krypterne er sikkert blevet

anb rag t i Overensstemmelse med Longomontanus’ Øn

sker. Observatoriet var tænk t udsty ret med 2 Kvadranter,

2 Sextanter og en saakald t A rm illarsphæ re eller Ring

kugle, altsamm en Instrum en ter til Bestemmelse af S tjer

nernes P ladser p aa Himlen, Mage til dem, Tycho selv

havde kon strueret og benyttet til sine Maalinger paa

Hven.

Det blev Observatoriets første Ulykke, at Longomon

tanus ikke naaede at forestaa dets endelige Indretning

og sætte D riften i Gang. Som Elev af Tycho B rahe vilde

b an sikkert have været i S tand til at overføre T rad itio

nerne fra Hven til København. Nu blev det andre Mænd,

der skulde tage fat. Der kom dog ogsaa andet i Vejen.

Observatoriet fik nemlig ikke de Instrum enter, som

m an fo rud havde p lanlagt at udsty re det med. Derimod

fik det nogle æ ldre Instrum enter, som Longomontanus

e fterhaanden havde sam let sammen og vel ogsaa beny t

tet i et lille privat Observatorium . Disse Instrum en ter

var en stor Kvad rant med Messinglimbus og en m indre