324 / 795
3 1 0
C. Luplau Janssen
Navne kan betegne som Universalinstrum ent og Ækva-
toreal. Det, der ved disse In strum en te r betegner det a f
gørende B rud med Fortiden, er Anvendelsen af en K ik
kert med T raadko rs som S ig teapparat i Stedet fo r den
tidligere anvendte Sigtelineal, der virkede p aa samme
Maade som Korn og Kærv p aa et Gevær. K ikkerten til
lader langt nøjagtigere Sigte end de gammeldags Appa
rater. Universalinstrum entet bestaa r af en lille Kikkert,
der k an dreje sig baade om en vand ret og om en lodret
Akse. I begge Retninger kan K ikkertens Stilling aflæses
paa en inddelt Cirkel. Ved Hjælp af dette In strum en t
kan en Stjernes Stilling paa den synlige H immelkugle
maales. K ikkertens sk raa Stilling kan aflæses i Grader,
M inutter og Sekunder p aa den lodrette Cirkel og kaldes
S tjernens Højde. Afvigelsen fra Sydretningen — den saa-
kaldte Azimuthvinkel — kan aflæses paa den anden
(vandrette) Cirkel. Dette In strum en t anvendes i vor Tid
mest i L andm aalingens Tjeneste.
Med Æ kvato realen fo rho lder Sagen sig anderledes. Vor
Jo rd d rejer sig som bekend t om sin Axe, een Gang ru n d t
i Løbet af et Døgn. Vi, der sidder p a a Jo rdens Overflade,
mæ rker ikke denne Bevægelse; for os ser det ud, som om
Him len drejede sig ru n d t om os i Løbet af et Døgn, og
Om drejningen synes naturligvis a t foregaa om en Axe
parallel med Jordaxen. Denne Axes Nordende er paa
H im len om tren t m ark e ret af Po la rstjernen i den lille
B jørns Halespids. Denne S tjerne synes at staa ganske
stille. En Iag ttager ved Jo rdens Nordpol vilde have P o
larstjernen lodret over Hovedet. Ganske tilsvarende haves
p a a den fo r os usynlige Sydhimmel en sydlig H imm el
pol (i S tjernebilledet Oktanten). Midtvejs mellem de to
H immelpoler løber p aa H im len en tæ nk t Linje, der k a l
des Him lens Æ kvato r; den ligger altsaa lodret over J o r
dens Æ kvator. Vil vi saa bekvem t som muligt fastslaa
S tjernernes P ladser pr. i Him len, angiver vi deres Stil-