322 / 795
308
C. Luplau Janssen
met V idenskaben til gode. De Iagttagelser, der vil bevare
Ole Rømers Navn til de seneste Tider, havde h an alle
rede gjort, før h an begyndte sit Værk p aa Rundetaarn.
Ind irek te h a r Rømers V irksomhed p a a R undetaarn im id
lertid, som vi sn a rt skal se, gennem han s Reform af selve
Iagttagelseskunsten og hans Opfindelser p aa In strum en t
byggeriets Om raade faaet en overvældende Betydning for
Astronom ien lige til vor Tid. Man k an m aaske derfo r
alligevel til en vis Grad haabe, at Tycho Brahes og Ole
Rømers gigantiske Indsats i nogen Grad ra ad e r Bod paa
den Sløjhed, der ellers gennem lange Perioder h a r p ræ
get dansk astronom isk Forskning.
Ole Rømers Liv formede sig i korte T ræk saaledes:
H an fødtes i A arhus den 25. September 1644 som Søn af
en velstillet Købmand. H an viste Evner fo r Studium ,
blev S tudent og kom til Københavns Universitet, hvor
h an studerede Naturfag, navnlig med Rasmus B artholin
som Lærer. I 1671 fik D anm ark Besøg af den fran ske
Astronom P icard, der kom fo r at bestemme den nøjagtige
Beliggenhed af Tychos Observatorier p aa Hven. Rømer
blev an sa t som Assistent hos P icard og fulgte med ham
til Paris, hvor h an sn a rt blev et skattet Medlem af det
nystiftede V idenskabernes Selskab, i hvilket h an allerede
i 1675 kunde give Meddelelse om en epokegørende Op
dagelse, nem lig at Lyset b ruger T id til at fo rp lan te sig
gennem Rummet. Det var som bekend t gennem Ia g tta
gelser af Jup iterm aan ern e s Form ørkelser, at Rømer kom
til dette Resultat, der h a r sikret h am en varig Berøm
melse. I P aris virkede h an desuden som Læ rer fo r den
fran sk e K ronprins og viste tillige store tekniske Evner.
Saaledes h a r h an en stor Andel i K onstruktionen af de
berøm te Springvande i S lotsparken i Versailles. Hans Be
rømmelse vand t Paaskønnelse h e r i Landet, og m an u d
nævnte ham allerede i 1676 til P rofessor ved Universite
tet; dog fik h an Lov til foreløbig a t blive ved sit Arbejde