HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

314

C. Luplau Janssen

Himlen, der løber gennem Horizontens Nord- og Syd-

punk t, H immelpolen, sam t P unk te t lodret over Iag ttage

ren, »Zenith«. Denne Linje kaldes Meridianen.

Da S tjernehim len drejer sig som en Helhed, vil S tjer

nerne (der altsaa foreløbig tænkes at sidde fast p aa H im

len) altid passere Meridianen i samme O rden og i samme

indby rdes T idsafstand . Ind rette r vi derfo r et Ur, der p a s

serer gennem 24 Timer, sam tidig med at S tjernehim len

d rejer sig een Gang rund t, skal dette Ur, n a a r det gaar

rigtigt, altid vise samme Klokkeslet, n aa r en bestem t

S tjerne kulm inerer. Tillige vil en bestem t S tjerne altid

kulm inere i samme Højde over Horizonten, og af Kul

m inationshø jden k an S tjernens Deklination udledes um id

delbart. Det er derfo r k lart, at det gælder om a t kunne

observere T idspunk tet fo r en Stjernes Kulm ination og

S tjernens Ku lm inationshøjde saa nøjagtigt som muligt.

Dette sker lettest og bekvemmest ved H jælp af den af

Ole Rømer op fundne og fø rst konstruerede Meridian-

cirkel.

Rømers »rota meridiana«, som alle senere In strum en

ter af denne Art bestaa r af en K ikkert, der er anb rag t

nøjagtig v inkelret p aa en lang og svær Axe, der lægges

nøjagtig vand ret i Retningen Øst—Vest. De Lejer, der

bæ rer denne Axe, er anb rag t p a a solide, murede eller

støbte Piller, som m an saa vidt muligt lader ude a f Be

rø ring med and re Bygningsdele, s. f. Eks. Gulve. De

funderes dybt i Jo rden, og p aa den Maade sik rer man

In strum en te t den fastest mulige Opstilling.

K ikkerten kan kun dreje sig om denne ene Axe. Hvis

K ikkerten er fejlfri, vil en T ra ad m idt i K ikkertens Syns

felt altid dække et Stykke af Meridianen. In tet In s tru

m ent er naturligvis uden Fejl; m an m aa derfor, som ogsaa

Rømer gjorde, ved særlige Maalinger bestemme K ik k e r

tens Fejl og tage dem med i Beregning. I en saadan K ik