330 / 795
3 1 6
C. Luplau Janssen
servatoriet. Saa fristende det vilde være at følge Udvik
lingen af denne Sag, der jo giver Universitetet Penge i
Kassen, m aa vi dog her nøjes med det lige anførte.
T rods Observatoriets nu saa fo rtrin lige og moderne
Ind retn ing synes Rømer dog ikke at have været helt til
freds med Forholdene. Det er, saa vidt det kan læses hos
Horrebow , den stadige Blæst paa Taarnets Top, der klages
over, som fik Instrum en terne til at ryste og ogsaa truede
Astronomernes Helbred. Rømer foretog da ogsaa snart
en Fo rand ring . Han indrettede (ca. 1690) i sit H jem i
Store Kannikestræde (vistnok der, hvor nu K rystalpassa
gen findes) et »Observatorium domesticum«. Her opstil
ledes det første Passageinstrum ent.
Det er dog sikkert ikke alene Forholdene p aa T aarnet,
der fik Rømer til a t foretage denne Æ nd ring ; m edv ir
kende Aarsag h a r sikkert været alle de V idenskaben
uvedkomm ende Hverv, der efte rhaanden blev dynget paa
hans Skuldre. Hvis vi undersøger de fleste af vore b o r
gerlige Ind retn ingers H istorie, vil vi støde p aa Ole Rø
mers Navn. H an m aatte ind rette et ny t Mønt-, Maal- og
Vægtsystem, h an blev Assessor i Højesteret og endelig i
1705 tillige Politim ester i København, hvo r h an ogsaa
m aatte fungere som en Art S tadsingeniør; h an fik saale-
des ind fø rt Gadebelysning. H an h a r derfo r sikkert e r
kendt, at h an m aatte stjæle M inutterne til sit Observa
tionsarbejde; h an m aatte kunne gaa lige til det, n a a r han
fan d t et ledigt Øjeblik. Hans Elever h a r sikkert ogsaa
observeret baade her og i det andet private »Observato
rium tusculanum«, som han byggede sig i Vridsløsemag-
le. Det laa om tren t 100 Meter stik Nord for den saakald te
Ole Rømers Høj. Her opstilledes i en lille Træbygning,
der nu er ganske forsvundet, den store Meridiancirkel
og et m ind re Passageinstrum en t, der var rettet Øst-
Vest. F ra dette sidste Observatorium skriver sig de ene
ste af Rømers Observationer, der ikke gik tab t i 1728,